“Politisk messianisme og præste-retorik om det obligatoriske moderskab, det er den rød-sorte himmels tilbud til de fattige”, sådan lyder en nicaraguansk kvindeorganisations dom over den sandinistiske regering.
I en annonce i landets dagblade langede Nicaraguas Autonome Kvindebevægelse den 8. marts ud efter Daniel Ortega og hans regering. De beskriver Nicaragua som et land, hvor kvinders ret til politisk deltagelse er en”infam vittighed”, og hvis regering fører “kvindehadsk” politik, der reducerer kvinder til “daglejere” og “fødemaskiner” uden rettigheder, og med “dødsdom for komplikationer under graviditet”.
Bevægelsen udpeger præsidentens egen person til at være selve symbolet på “maskulin straffrihed” i voldssager, og sammenligner hans kønspolitik med den tyske fascismes kvindesyn med kinder, kirche, küche (børn, kirke, køkken).
Splittet kvindebevægelse
De Autonome kvinders krigserklæring (læs den fulde ordlyd nedenfor) er dels et tegn på den afgrundsdybe kløft mellem den sandinistiske regering og progressive kvindegrupper. Og dels et tegn på en tilnærmelse mellem dele af den progressive, ex-sandinistiske kvindebevægelse til den borgerlige opposition mod Ortega-regeringen, som denne kløft har givet anledning til.
Nicaraguas Autonome Kvindebevægelse og Feministiske Kvinder er pt de mest aktive netværk af kindeorganisationer på landsplan i Nicaragua. De har begge rødder i det slagkraftige Netværk af Kvinder mod Vold, men skiltes over synet på sandinistfronten FSLN – ikke om frontens kønspolitik, hvor de er enige i analysen, men i hvordan den skal bekæmpes.
De Autonome demonstrerer sammen med borgerlige partier i en fælles kamp mod FSLNs pagt med det liberale parti PLC og dettes korruptionsdømte leder Arnoldo Aleman. Feministerne mener derimod at en progressiv kvindekamp undergraves af alliance med borgerlige partier, som ofte er lige så reaktionære i deres kønssyn.
Samme kamp, forskellige venner
Begge grupper har ført stort set ens, men adskilte, kampagner mod forbudet fra august 2006 mod medicinsk abort. Forbuddet truer såvel gravide kvinder, læger, sygeplejersker og rengøringspersonale med fængselsstraf, hvis et indgreb for at redde kvindens liv skader det ufødte foster, og har allerede en hel del kvindeliv på samvittigheden.
De Autonome Kvinders høje prioritering af kampen mod regeringen afspejles blandt andet i, at handlingsindholdet i de Autonome Kvinders 8. marts erklæring er en opfordring til at stemme mod “pagten” – dvs FSLN og PLC – i det kommende kommunevalg i november. Den borgerlige opposition og Autonome Kvinder taler også med samme stemme i budskabet om, at selve demokratiet er i fare og opfordringen til, at “Nicaragua igen bliver en republik”.
Mer info
Besøg de Autonome Kvinder (sp.)
Artikler på Svensblog om kvindekampen i Nicaragua
Tema om Abortkamp hos Mellemamerika Komiteen
Her følger erklæringen i dens fulde ordlyd (min oversættelse):
Ortega-ismen og kvinderne: en kvindehadsk politik
Denne 8. marts 2008 samles vi nicaraguanske kvinder for at afvise præsident Daniel Ortegas ambitioner om at installere et autoritært regime, som allerede har berøvet kvinderne deres grundlæggende ret til at bestemme over deres krop, og som truer med at frarøve os retten til frie og gennemsigtige kommunalvalg med konkurrerende kandidater, med det formål at fornye den pagt, som har underkastet landet stilstand, fattigdom og korruption.
Ortegas nye regime præges af magtbrynde, demagogi og kvindehad. Det debutterede tidligt ved at ophæve undtagelsen om medicinsk abort i den daværende straffelov, og ratificerede sin sikre dødsdom for komplikationer under graviditet i den nye straffelov.
FSLNs “kønspolitik” lader kvinderne forsvinde som borgere med rettigheder. Den prioriterer den traditionelle familie på bekostning af kvinderne som mennesker, og reducerer dem til at være fødemaskiner, også selv om de dør af det.
“Ligestillingen” i den politiske deltagelse er blevet reduceret til den infame vittighed, at kvinderne har fået 50% af magten, ved at Ortega, uden lovhjemmel og uden at hun har kvalificeret sig, har overdraget den til sin kone Rosario Murillo i et “fælles præsident-embede”, som ikke eksisterer og som ingen har afgivet en eneste stemme til.
Igennem sit Nul Sult Program placerer regeringens “kønspolitik” desuden kvinderne, ikke som agenter for økonomisk udvikling, men som daglejere, hvis virke er at avle høns og grise.
Den seneste demagogiske og manipulerende handling har været vedtagelsen af Loven om Ligestilling. Denne lov er ikke mere end en retorisk gestus i og med at den, udover den gode vilje som den kan udtrykke, ingen virkning har i et regime, som hverken respekterer institutionerne eller lovene.
Det klareste bevis for foragten for kvindernes liv er de lukkede døre de møder, når de henvender sig til retten som ofre for mænds vold. Mere end halvdelen af retsvæsenets domme er til fordel for voldsmanden. Symbolet for denne maskuline straffrihed er selveste Republikkens præsident, på grund af den seksuelle misbrug af sin steddatter, ved først at gemme sig bag sin immunitet som parlamentsmedlem, siden tillade en for sen henvendelse til retten og endelig lade sagen bortfalde på grund af en påstået forældelsesfrist.
De grundløse anklager som regeringen igennem statsanklageren har fremlagt mod ni fremstående kvindelige ledere har som motiv hævnen og den politiske forfølgelse af kvindebevægelsen, og at skræmme resten af civilsamfundet.
Sammenlagt ligner kønspolitikken hos “forsoningens og den nationale enheds” regering den tyske fascismes, som fremmede de traditionelle kvindeværdier kinder, kirche, küche (børn, kirke, køkken): politisk messianisme og præste-retorik om det obligatoriske moderskab, det er den rød-sorte himmels tilbud til de fattige.
Regeringens patriarkalske og udemokratiske kønspolitik truer med at sætte sig igennem ved pagtpolitik, fiduser og manipulation. Den truer kvindernes og alle nicaraguaneres borgerrettigheder. Derfor, i anledning af kvindernes internationale dag, kalder vi alle kvinder og borgere til at gå i forsvar for demokratiet, og mobilisere os for at besejre pagten og korruptionen i det kommende kommunevalg, med det mål at opretholde håbet om, at Nicaragua igen bliver en Republik.
Managua, 7. marts 2008
For demokratiet, autonomien og friheden
Vælt pagten!
Nicaraguas Autonome Kvindebevægelse
Svens blog 