Magt og afmagt på Sejrenes Plads

Managua, Nicaragua

Politikæden er brudt, nogle betjente er blevet væltet og løbet over ende. Vrede, adrenalinfyldte demonstranter fylder lidt efter lidt gaden bag formationen. Betjentene er bekymret for deres rygdækning, men holder disciplinen og kæden. En officer beslutter at kæden ikke længere er en spærring, men er blevet et filter. Han tager post ved hullet i kæden og vinker demonstranter igennem – hormonbalancen bag betjentenes rygge falder betragteligt, og volden siver ud af konfrontationen.

Læs resten

En dag i historien

Volcán de Masaya

Forleden var vi oppe og besøge Masaya vulkanen syd for Managua. Som sædvanlig flot, imponerende, smukt, osv. Se bare billedet. Og Nicaraguas stort set eneste børnevenlige museum.  Men det er ikke pointen.

Pointen er den lille oplysningsfolder, som vi fik med og heri et lille stykke tekst, som sådan cirka gik ud på: ”Nationalparken Masaya-vulkanen blev stiftet ved lov den 24. maj 1979.”

Hmm, tænkte jeg. Hvad var det, der ellers skete i 1979? Læs resten

Hvis jeg var Daniel…

Demonstration for the Health of the Mother, May 28 2007

På Modkraft, hvor jeg også blogger, er 1o punkts-manifester populære for tiden.  Det sker i en bred diskussion om, hvad socialisme og socialistisk politik er, og om der overhovedet er grundlag for det i dagens verden. Her er mit bidrag, som kunne kaldes Ti grunde til, at Daniel Ortega ikke er socialist. Eller Ti grunde til, at jeg ikke er sandinist. Eller Ti punkter til, hvad der kunne have været socialistisk politik i Nicaragua.

Så here goes:

Hvis jeg var Daniel…

Læs resten

USA-forbrydere hjælper Sandinos kristne sønner vinde mere frihed

Ortega y Dios

"Den nationale forsonings og enheds regering: Folket som præsident! At adlyde folket er at adlyde Gud! Forenet vil Nicaragua triumfere. Borgermagt."

Nicaragua stander i våde efter kommunevalgets fiasko. Udenlandske donorer suspenderer det ene program efter det andet. Parlamentet er lammet,  når det ikke er fordi de liberale medlemmer strejker, så er det fordi de sandinistiske obstruerer. Imens er vigtige bevillinger frosset inde. Den internationale krise rammer så småt turist- og pensionist-skattelysbranchen, byggeriet og tekstilindustrien, hvor 15-19.000 arbejdere er blevet fyret.

Alligevel går det godt: Sandinos sønner har besejret imperialismens lakajer, landet er friere fordi det er fattigere, og USA har set sig sort på regeringens kristendom. Mod Gud kæmper imperialismen helt sikkert forgæves, ikke? Hugo Chavez er stadig på vores side, og så har vi russisk flådebesøg!

Læs resten

Alligevel ingen døde, siger politiet

Elecciones municipales en Nicaragua

Som sædvanlig giver END den hele armen og lidt til: "Krig i gaden" er altså en overdrivelse...

Politiet meddeler, at de kender til fire, der er blevet såret af skud under gårsdagens uroligheder, men ingen dødsfald.

Ærkebiskoppen Brenes udtrykker bekymring om alt er gået redeligt til under valget. Arbejdsgiverforeningen COSEP, PLCs formand Aroldo Aleman og PLCs kandidat i Managua, Eduardo Montealegre, opfordrer til omtælling af valgrådets valgsedler af en “uafhængig” instans.

Valgobservationsgruppen IPADE har offentliggjort deres første rapport, som dog kun refererer andres anklager, ikke kvantificerer og ikke anfører egne observationer. IPADE opfordrer til ro, til at bruge de formelle ankemuligheder, og beklager at de ikke i stand til at fremføre deres egen paralel-optælling for at afklare tvivlen om valgets resultat.

Til gengæld har de latinamerikanske observatører, som valgrådet CSE har inviteret, udtrykt tillid til valget, men der er ikke offentliggjort nogen detaljeret rapport.

Valgrådet opfordrer Montealegre til at indgive en formel klage ad de veje som loven foreskriver, fremfor kun at føre sin sag på gaderne og i medierne. Montealegre lovede i morgentv at gøre dette, men forsvarede gadeprotesten i går med, at uden denne ville enhver klage bare have forsvundet i bureaukratiet.

Check La Prensas billedgalleri.

Et måltid mod hadet!

En la Avenida Bolivar, 19 de julio 2008

Christian Korsgaard var i torsdags med til en konfrontation mellem hadets sataniske NGO-repræsentanter og folket, der var troppet op for at gøre livet surt for imperialismens lejesvende, og fandt forbavsende lidt had og satanisme, og da slet ikke blandt folket.

Det fik mig til at tænke på de stakler, der nu i mere end en måned har gået og kedet sig mod hadet i byens rundkørsler.

Læs resten