Pantere og hekse i Sico

Sico, Honduras

En af de særlige ting ved Sico-Paulaya er vejen.  Den går lige som en lineal langs dalen ind i landet, til venstre ser man af og til Paulaya-floden bugte sig, og bag den bakkerne, der markerer reservatets grænse, og hvor græsgange og urskov kæmper om skråningerne. Vejens byggere har ikke søgt tørt terræn, den holder ingen logisk højde over den nærliggende flod, bugter sig ikke langs højdekurver, men kører ret igennem, en anelse hævet over de sumpede græsgange til højre og venstre, sommetider en smule over vandstanden, sommetider en smule under, hvor man virkelig værdsætter pickuppens høje karrosseri. Læs resten