MAK og Matagalpa

Arlen-Siu-foggy

Mellemamerika Komiteen har arbejdet sammen med bondebevægelsen i Matagalpa siden 1982. Først med bondeforbundet UNAG. Siden også med landarbejderforbundet ATC.

Det er et samarbejde, alle tre organisationer er vokset med – og er blevet forvandlet af.

Historie

Vi har fulgt bondebevægelsen under den sandinistiske revolution, mens den indrettede nye kooperativer og satte nye standarder for arbejdsforhold på de store plantager.

Vi fulgte den, mens den kæmpede for sin revolution under den blodige contra-krig. Og bagefter – mens den forsonede sig med de mange bønder, der kæmpede på den anden side i krigen.

Vi har fulgt med, da den forsvarede sin jord, da godsejerne vendte hjem i 1990, og ville have at alt skulle være som før. Det blev det ikke.

Og vi har været med, mens bondebevægelsen har kæmpet for at stå imod globaliseringens og liberalismens udfordringer, og samtidig lede efter energi til at udvikle et realistisk, folkeligt, alternativ til den koncerndrevne globalisering.

Det har været 25 år, og ingen af os – hverken Mellemamerika Komiteen, UNAG, ATC eller bondefamilierne, er de samme. Vi er nogle, der synes vi skal tage de næste 25 år med – for at se, hvad der sker!

Linjer

Mellemamerika Komiteens arbejde i Matagalpa har haft tre processer i fokus igennem tiden:

  • Politisk/moralsk støtte til den sandinistiske revolution (1982-1990).
  • Støtte til småbondebrugets overlevelse i markedsøkonomien (1991-2007), med to momenter: udbredelse af bæredygtigt landbrug (1991-1999) og økonomisk organisering (1999-2007).
  • Forsvar af den sandinistiske jordreform og støtte til fornyet jordkamp i Matagalpa, også i to momenter: efterkrigstidens jordkamp (1994-1999) og den fornyede jordkamp med Las Tunas konflikten (2007).

Redskaber

De vigtigste redskaber i vores arbejde har været:

  • En strategisk alliance mellem UNAG, ATC og MAK på departements niveau jordkamp, kooperativudvikling og og brigader. Alliancen giver arbejdet sammenhæng, sammenhold, retning og gennemslagskraft.
  • Solidaritetsbrigader giver Komiteen dybdegående viden, forståelse og motivation.
  • Projekter mobiliserer pengemæssige ressourcer fra Danmark, udvikler, fokuserer og samler kompetencer og viden, og giver arbejdet handlekraft.

Brigadist møder sin far

Aktiviteter

Vi har arbejdet med:

Vi sendte 9 brigader af sted i perioden 1982 til 1990, som plukkede kaffe i solidaritet med revolutionen.

Fra 1991 til 2002 sendte vi stadig solidaritetsbrigader til Matagalpa, men nu arbejdede de i UNAGs svar på markedets udfordringer for den lille bonde, det yderst vellykkede landbrugsprogram, Bonde til bonde. Siden 2003 er de fleste brigader taget til Jinotega. Der har dog været en undtagelse, i 2007.

Gennem brigaderne har MAK igennem årene lært mindst 30 landsbyer grundigt at kende i Matagalpa. Og de har lært os at kende.

Vi har samlet ind for at støtte Bonde til bonde programmets i San Ramon i 1991, Bonde til bonde programmet i Dulce Nombre de Jesus i 1993, ATC-arbejderes godsbesættelser i 1994, en frøbank i San Ramon i 1997, bønders genetablering efter Mitch i 1999, stipendier til landboungdom i 2006, landbrugsudvikling i fire kooperativer i 2006-7, og Bonde-til bonde programmets udvidelse i San Ramon i 2007.

  • Jordprojektet

I 1995 startede vores første allianceprojekt mellem UNAG, ATC og MAK: et projekt der støttede bønders kamp for deres ret til jorden med advokatbistand, kurser, radioprogrammer og rådgivning. Arbejdet fortsatte til 1998.

Mellemamerika Komiteen har siden 1999 arbejdet sammen med bondebevægelserne UNAG og ATC om at styrke den økonomiske og organisatoriske udvikling i 10 lokale bondesammenslutninger og -kooperativer. Disse 10 kooperativer udgør i dag kernen i en velorganiseret, velfungerende og demokratisk kooperativbevægelse, med potentiale til at blive en vigtig politisk og økonomisk aktør i Matagalpas udvikling.

På dette kort kan du se hvilke kooperativer og bondeorganisationer vi arbejder sammen med, og hvor de er. Du kan linke videre til yderligere informationer om nogle af dem.

  • Næste projekt?

UNAG har pt. en ansøgning inde hos MAK, om vi vil støtte en udvidelse af bonde til bonde programmet til Esquipulas og Rancho Grande samt en skole for fortalervirksomhed med 13.000 Euro.

Arlen-Siu-hus

Udspil til fremtiden

I juli 2007 holdt UNAG, ATC og MAK et fælles seminar i Matagalpa for at gøre status over vores fælles historie, tage bestik af de tre organisationers situation lige nu, og kaste et blik på fremtiden. Denne redegørelse bygger på en tidslinje, som vi på ovenstående seminar udviklede over de vigtigste begivenheder i samarbejdet.

Seminaret sluttede med følgende anbefalinger:

  • MAK bør fortsætte samarbejdet med Matagalpas bondebevægelse, konkret: søge en rolle i den fremtidige udvikling af kooperativbevægelsen.
  • MAK bør prioritere at sende brigader til Matagalpa de kommende år for at genskabe kendskab og aktivistgrundlag. Forslag: De nye landsbyer i Bonde til Bonde programmet, Las Tunas og UNAGs nye ungdomskooperativ.

Nogle af de initiativer, som bondebevægelsen har gang i, er:

I Matagalpa:

  • UNAG sætter nyt skub på Bonde til bonde programmet som UNAGs bud på udvikling af bondelandbruget på produktionssiden. Der arbejdes mere intensivt i San Ramon og der skal åbnes op i Rancho Grande og Esquipulas. Bonde til bonde programmet er UNAGs svar til de bønder, der ikke har økonomi nok til at deltage i en virksomhed som et kooperativ. Bonde til bonde udvikler produktionen, og når bonden er stærk nok, melder han eller hun sig i kooperativ.
  • ATC udvikler Las Tunas kooperativet, som organiserer fem fallitramte kaffegodser, som arbejdere har købt på fordelagtige vilkår efter kaffekrisen i 2000-2001. Las Tunas har en salgsaftale og får lån fra CECOCAFEN, men er svag på organisationssiden. Organisationsformen forsøger at lære af og anvende PROMATs erfaringer ved at kombinere en lokal, social organisering som kan holde de svageste fast, fælles drift af kaffeplantagerne for at modvirke jordsalg og sikre produktionen, og en overskudsdrivende forretningsstruktur. Det er et eksperiment, og der ligger meget udviklingsarbejde tilgode i denne organisation.
  • UNAG og ATC i Matagalpa er ved at udvikle et program for kooperativbevægelsens udvikling i Matagalpa. Det skal videreudvikle og udbrede PROMATs erfaringer og den alliance, som PROMAT har skabet mellem 10 kooperativer omkring erfaringsudveksling, fortalervirksomhed og markedsføring. Programmet skal sætte en dagsorden, som UNAG og ATC vil skabe en donor-og interessent alliance omkring. Det skal altså være målgruppedreven fremfor donordreven udvikling. PROMAT støtter aktivt udviklingen af dette program.
  • UNAG har sat skub på udviklingen af en ny kooperativ virksomhed for salg af fødevareafgrøder, ECOPAN. Virksomheden arbejder for at udvikle fælles salg i mængde af bønner, maj, frugter og grøntsager, både til eksport og indenlands, og dermed sikre en lidt større del af salgsprisen til bønnerne og hjælpe med at udvikle nye markeder. Bønner til Venezuela og det såkaldte “nostalgimarked” blandt nicaraguanske indvandrere i USA er et par af vækstområderne.
  • UNAG vil starte en skole for fortalervirksomhed, som skal træne bønderne i at bedre at kunne sætte dagsorden i lokale landsbyråd, overfor borgmestre og myndigheder og i egne organisationer. Det sker udfra UNAGs og ATCs konstante gentagelse overfor sine medlemmer af, at “bare fordi vi har fået magten skal ikke læne os tilbage og slappe af og tro, at regeringen nu klarer det hele. Tværtimod det er fremfor alt nu, at vi skal presse på, fordi det er nu, der er nogen der måske vil høre på os.”

På Landsplan:

  • UNAG og ATC presser på hårdt på staten for at stifte en statslig udviklingsbank (Banco de Fomento) og for at præge dens organsation, politik og struktur til bøndernes fordel. Pengene skal komme fra Venezuelas Nationalbank, og der er mange politiske, sociale og økonomiske kræfter, der gerne vil være med til at styre denne pengestrøm, nogle sikkert med et lille sugerør i lommen. I bondebevægelsen har UNAG den længst udviklede politik.
  • UNAG arbejder for at få indflydelse på og få lov at bidrage til regeringens ambitiøse socialprogram for landet, “Hambre Cero” (Nul Sult). UNAG mener at de mange års erfaring og de mange aktive bønder i Bond til Bonde programmet har noget at bidrage med, når det gælder at afskaffe sult i Nicaragua, både materielt og vidensmæssigt. Foreløbigt uden held: selv kyllingerne, som programmet deler ud, bliver importeret fremfor at blive købt af Nicaraguas bønder.
  • ATC arbejder i det stille og i det ikke så stille med at sætte ordet jordreform på dagsorden igen, blandt andet i samarbejde med de jordløses bevægelse i Brasilien. Den sandinistiske regering har ikke vist megen interesse.

Mellemamerika Komiteen:

  • Mellemamerika Komiteen har et ønske om at tilføre bondebevægelsen nye inspirationer og selv lære mere om ungdomsarbejde og kvinders deltagelse. Dette bygger delvis på interesserer, der formuleres fra Danmark, og delvis på reflektion over nogle af stopklodserne, som vi har erfaret der ligger for udviklingen af en slagkraftig folkelig bevægelse og en demokratisk dagsorden i Nicaragua.
  • Både UNAG og ATC har særlige kvindesektioner i deres organisering, som dog arbejder relativt uafhængigt af “mændenes” afdelinger. UNAG eksperimenterer for tiden med nye former for ungdomsarbejde, mens ATC har en lang tradition for ungdomsarbejde, men er relativt passive for tiden.

Flere oplysninger

Matagalpa-siderne på Svensblog.
Terrabona landskab

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s