Pantere og hekse i Sico

Sico, Honduras

En af de særlige ting ved Sico-Paulaya er vejen.  Den går lige som en lineal langs dalen ind i landet, til venstre ser man af og til Paulaya-floden bugte sig, og bag den bakkerne, der markerer reservatets grænse, og hvor græsgange og urskov kæmper om skråningerne. Vejens byggere har ikke søgt tørt terræn, den holder ingen logisk højde over den nærliggende flod, bugter sig ikke langs højdekurver, men kører ret igennem, en anelse hævet over de sumpede græsgange til højre og venstre, sommetider en smule over vandstanden, sommetider en smule under, hvor man virkelig værdsætter pickuppens høje karrosseri. Læs resten

Reklamer

I Peténs afdøde regnskov

La Libertad, Petén

Jeg kørte igennem her på min første rejse i Mellemamerika, i 1986. Fra Tikal og Flores på vej til Mexico med bus og motorkano, ad jordveje og floder. Dengang var det her regnskov, selv om røgsøjler og åbne brune sår i skovbunden  også dengang viste vej til fremtiden.

Nu, efter at have kørt egnen igennem på kryds og tværs i dagevis på de velholdte flotte asfaltveje, er det hele een stor slette. Hundredvis af kvadratkilometer nøgne græsgange. Jeg tror ikke, jeg så et eneste træ, der var ældre end tredive år. Jeg havde lyst til at græde halvdelen af tiden, jeg var der.
Læs resten

Albas datter

Vi er til møde i fagforbundet FESTRAS, hvor vi evaluerer Komiteens Maquila-projekt sammen med et dusin tekstilarbejdere fra Guatemala og Chimaltenango. Mens Alba er til møde, tegner hendes datter. Det er ellers sjældent jeg møder arbejder- eller bondebørn i Mellemamerika, der tegner. De fleste kommer for sjældent i nærheden af farver eller papir til at vække tegnelysten.

Signes hat


Hvordan man overtræder solidaritetsrejsens bud ved at følge dem

I juni 2003 tog jeg endnu en afsked med Nicaragua. Jeg valgte det langsomme, billige og folkelige farvel med lokalbusser nordpå til Guatemala, hvor mit fly ventede. Igennem Nicaragua, Honduras og El Salvador.

Det blev en afsked, der levede 100% op til nica-ånden. Jeg fulgte alle den ægte solidaritetsrejendes bud. Og ved at følge dem, brød jeg dem. Sådan skal det være.

Download Signes hat (Word-dokument), eller læs videre her.

Læs resten