Miniguide til Managua

Centro de Managua

(Du kan finde frem til en større version af billedet ved at klikke på det.)

ADRESSER I MANAGUA

De fleste større gader i hovedstaden har navne, men de bruges sjældent. I stedet går man ud fra “referencepunkter” (puntos de referencia): en statue, en biograf, en benzinstation, et kendt hus, hvor der engang stod et træ. Derefter udstikkes adressen med anvendelse af fire retninger:

  • al norte/ al lago (mod nord/mod søen)
  • al sur/a las montañas (mod syd/mod bjergene)
  • arriba (mod øst – hvor solen står op)
  • abajo (mod vest – hvor solen går ned)

Udover referencepunkterne bruger man kvarterernes navne. Hospedaje Santos ligger i Marta Quezada. MAKs kontor ligger i Bolonia.

Eksempel:

Casa Otro Mundo es Posible
Bolonia
De la Optica Nicaragüense
1 cuadra arriba
1 ½ cuadra al sur
o de la Plaza España
1 cuadra al lago
1 cuadra arriba
1 ½ cuadra al sur

TAXI

Taxi må nærmest betegnes som et kollektivt transportmiddel. Det er den første der stiger ind i taxien, der bestemmer, hvor den skal køre hen. Der er en grundtakst og en takst for hver zone der krydses. Om aftenen er der nattakst som stiger jo længere ud på natten man kommer. Aftal altid prisen inden du sætter sig ind. Chaufførerne er slemme til at tage overpriser af udlændinge. Afhængig af chaufførens stædighed er 25-30 C en rimelig grundtakst, 40-50 C for nattekørsel. Hvis du som pige skal tage en taxa alene om aftenen kan du overveje at ringe efter en telefontaxi (2263 1838).

BUSSER (RUTAS)

De offentlige transportmidler i Nicaragua består af:

  • Rutas (de alm. Busruter)
  • Rápido (hurtigruter, der springer visse stoppesteder over – ruterne 103, 105, 110, 113 og 114.)
  • Minirutas (microbusser)
  • Camionetas (private pick-up’s, hvis faste ruter ikke er umiddelbart gennemskuelige for begyndere)

I busserne betales der for tiden 3 cordobas. ADVARSEL: Det er ikke så slemt som det har været, men der er mange lommetyve i busserne.

Busser til Casa Otro Mundo (Hvor MAK, Mellemfolkeligt Samvirke, International Børnesolidaritet og Dansk Handicapforbund holder til): Stå af ved Plaza España: 118, 119

Miniruten 102 kører fra la Rotunda Plaza España mod søen og kommer forbi Martha Quezada hvor Santos og de andre billige hoteller ligger.

En god bus rute er 119 som kører fra Plaza España forbi UCA (universitetet), forbi Metrocentro, ned ad Carretera Masaya hen til Centroamérica og videre forbi Centro Comercial Managua til Huembes-markedet.

HOSPEDAJE (billige hoteller)

Ved “Donde fue El Cine Dorado” (hvor Dorado biografen Iå) i Marta Quezada kvarteret ligger “gringolandia”, hvor der bor mange turister. Man går “arriba” (øst) for biografen og finder: “Dorado”, “Molinito”, “Meza”, “Santos” til 3 – 5 $ pr. nat.

Santos: del CST, 2 cuadras al sur, ½ cuadra arriba.

(CST: Central Sandinista de Trabajadores, det nicaraguanske LO. Huset er af nogle taxichaufører kendt som “la casa del obrero”.)

Af hoteller i “turistklassen” (10 – 20 $ og opefter pr. nat) er der bl.a. følgende: Jardin de Italia i Martha Quezada, Casa San Juan (bagved “la UCA” – Universidad de Centro America), Hotelito og Casa Fiedler.

RESTAURANTER

De billigste spisesteder hedder “comedores”. Her kan du kan tit spise for omkring 45-65 cordobas. Der betales 10% drikkepenge på egentlige restauranter og 15 % skat. Disse afgifter kommer ofte oven i prisen på menukortet.

Især værd at bemærke er Comedor Sara, på fortovet lige overfor Hospedaje Santos. Byens bedste pasta (ikke løgn) til comedorpriser. Dette er datteren og børnebørnene til den oprindelige Sara, som var chele-samlingsstedet i 80ernes Managua.

Café Myrna, de Hospedaje Santos 1 ca arriba, 2 al sur, er et morgenmadssted og frokostbuffet i Gringolandia-kvarteret. Gode pandekager! Og byens bedste guiso.

INTERNET, TELEFON OG POST

Der findes snart sagt en internetcafe på hvert gadehjørne. Tæt ved Hospedaje Santos ligger BANISA (det gule hus på hovedgaden mellem Plaza Espana og CST, lige på den anden side af gaden fra hvor Santos ligger). Her kan man også ringe til Dk.

Du kan ringe og maile billigt og nemt til Danmark fra internetcafeer i de byer, der er på nettet (se efter hvor de annoncerer med “llamadas internacionales”). I de fleste byer er der telefonhuse (f.eks. “Llamadas Heladas”) , hvor en telefonist laver opringningen for dig.

Ved de langt dyrere almindelige telefoner kan man få fat i den internationale omstilling ved at dreje 116. Modtager betaler hedder “Ilamar por cobrar”. Man skal opgive navn på den person man onsker at tale med. Til offentlige telefoner bruges enten mønter eller telefonkort (tarjetas de telefono).

Posthovedkontoret (Correo Central) ligger vest for Revolutionspladsen og den gamle katedral. Åbningstider: 8-17. Breve til Danmark tager normalt 7 til 15 dage (postet på Correo Central el. ethvert posthus).

KORT OVER NICARAGUA OG MANAGUA

Prøv Librería De Leo på vejen mellem CST og La Rotunda el Gueguense (i nærheden af Cine Dorado). Turistkontoret, el Instituto Nicaraguense de Turismo, findes: fra Hotel Intercontinental, 1c al oeste, ½c al sur.

PENGE

Kontante dollars kan veksles nemt, men med en smule risiko på gaden rundt om i byen. Vekselererne ved La Colonia på Plaza Espana er generelt gode nok (dog kun indenfor bankernes åbningstider – i weekenderne er et andet, og mere tyvagtigt hold på arbejde). Kursforskellen er meget lille. Der kan også veksles i alle banker.

Der kan hæves kontanter på Mastercard og Visa-card i de fleste La Colonia og Union supermarkeder, ved banker og i shoppingcentre. f.eks. i parkeringskælderen i Plaza Inter (det store butikscenter ved Hotel Crown Plaza øst for Santos). I nogle automater er grænsen 4000 cordobas, i andre 2000. I nogle automater kan man hæve dollars (bl.a. La Colonia på Plaza España) . Kreditkort kan bruges i mange større butikker og restauranter, især VISA og Master Card.

ABNINGSTIDER

De fleste banker har åbnet mandag-fredag fra 8.30 til 17 og lørdag formiddag.
Ministerier, kontorer, organisationer, etc. har normalt åbent mellem 9 -12 og 14-17.

PAS

Udlændinge i Nicaragua skal altid have en fotokopi af sit pas på sig samt et fotokopi af det lille kort, der blev udfyldt i lufthavnen: “Tarjeta de embarque”.

TYVERIER

Der er meget kriminalitet i Managua. Undgå at gå om aftenen – tag hellere en taxi. Især i gringolandia. Gå ikke alene om aftenen. Tag ikke noget med i bussen eller til f.eks. Mercado Oriental, som du vil være ked af at miste. Hvis du bliver overfaldet og truet med kniv eller pistol: Ingen hurtige bevægelser, prøv ikke at undgå røveriet.

I en del barrioer danner de unge bander i efterligning af de latinske kvarterer i USAs storbyer – deres opførsel er uberegnelig (meget søde eller meget grimme eller alt ind i mellem).

Evt. tyverier skal anmeldes i den politistation, som dækker det distrikt, hvor tyveriet skete.

MARKEDER

Der er 6 større markeder i byen. De mest interessante er:

Mercado Oriental: i midten af byen lige øst for det jordskælvsramte omrade. Kaotisk og myldrende, byens største og mest forvirrende marked, mere end 10.000 handlende, her kan alt købes for penge. Det er bl.a. byens hælerrnarked. Et besøg værd. Tag ikke noget med, du vil være ked af at miste! (Busser 116, 118).

Roberto Huembes: Øst for Centroamerica, lidt mindre, mere velordnet, turistvenligt: har en stor håndværksafdeling (keramik, hængekøjer, osv). (Bus 119, 120)

Mayoreo: grossistmarkedet i byens østlige udkant, for den, der kan lide at se på tonsvis af farvestralende tropiske frugter. (Bus 101)

BUSSER TIL PROVINSEN.

Busseme kører fra 3 busterrninaler:

Oscar Lewites-markedet: Leon, Corinto, Carazo, Jinotepe, Pochomil. Bus til markededet: 105, 107, 110, 114, 118 og 120.

COTRAN ved Mayoreo-markedet: Matagalpa, Jinotega, Esteli, Rama (Bluefields), Chontales, Boaco, Nueva Guinea, Tisma. Bus til markedet: 101 (den zigzagger MEGET igennem byen – det kan næsten altid bedre betale sig at tage en taxa).

Ved Huembes markedet: Masaya, Granada, Rivas. (Bus 119 til markedet).

Der går desuden minibusser (“taxis interlocales”) til Masaya og Carazo fra foran UCA universitetet. Bør undgås, hvis du nemt bliver nervøs over vilde manøvre, eller på anden måde har livet kært. (Bus 119)

TIL LUFTHAVNEN

Tag en af busserne, der kører mod Tipitapa (afgår fra Huembes og fra Ivan Montenegro) eller til Zona Franca og stå af ved lufthavnen. Hvis du har et meget tidligt fly er det bedst at aftale med en taxa dagen inden, at han kommer og henter dig. Alle hospedaje-værter kender en taxichaufør. Et par vognmands-kooperativer har telefoncentral og radio i bilen. De er dyrere men kommer til døren.

HÅNDVÆRK

Tjek Huembes-markedet og turistmarkedet i Masaya. Det er mere besværligt, men sjovt og billigere at tage ud til småbyerne omkring Masaya, hvor de fleste af tingene laves. Hver by sin specialitet. Keramik i San Juan de Oriente.  Tjek især kooperativet, hvor du også kan lære lidt om hvordan lerarbejdet foregår. Blomster og planteskoler i Catarina. Snedkerarbejde og møbler (de berømte Sillas abuela) i Masatepe/Nandasmo. Hængekøjer i Masaya.

Hvis du vil bruge mange penge, så besøg kunstgalleriet i Centro Cultural Managua eller Galleriet Solentiname (Sig “Transfer UNAN 600 m al sur” til taxichaufføren). Mama Delfina (ENITEL Villa Fontana, 1 c. al lago) sælger (dyrt) håndværk fra en masse af landets kvindegrupper og kooperativer.

Der laves en særlig slags sort keramik i Matagalpa-egnen og også noget godt læderarbejde. I Ducuale ved Condega er der en smuk lokal keramikproduktion.

UDFLUGTEN

Managua er meget stolt af at have fået et udflugts- og udsigtssted. Tag til Parque Memorial AC Sandino oppe ved Somozas gamle bunker på toppen af Tiscapa-klippen midt i byen. Man får luft, udsigter og historisk vingesus. Tjek Mussolinis gaver til Somoza: en kampvogn og en rytterstue (nu med afhugget hovede). Særlig flot og dejlig luftig ved solnedgangstid efter en varm dag. Indgang: de Plaza Inter 1 cuadra al sur (10 minutter fra Santos).

MUSEER

… er et sørgeligt kapitel. Men “Palacio Nacional de la Cultura” ved den gamle katedral er landets nationalmuseum. En guidet tur koster 2 usd og er ganske lærerig koncentreret indføring i kultur, natur og historie. I Acahualinca (en barrio ved soens bred vest for El Malecon) er der et rart lille museum hvor Amerikas ældste fodtrin er bevaret. På Rådhuset (Alcaldia) har de indrettet et lille bymuseum.

BØGER

Vi anbefaler “Rigoberto Lopez Perez” i Centro Comercial Managua (bagerste længe), Hispamer lige bagved UCA og El Parnaso foran UCAs gamle hovedindgang (“el porton viejo de la UCA”). Tjek også Universitetsbogladerne på UCA og UNAN. Frontera Books (ENITEL Villa Fontana, 1 c. al lago) har nye og brugte bøger på engelsk. Litterata (Metrocentro 1 arriba, 50 varas al sur) er en god, moderne boghandel med en lilel engelks afdeling.

Du kan låne og bytte romaner i Casa Otro Mundo, og vi modtager med stor glæde brugte bøger, som du ikke gider slæbe rundt på længere.

CDer OG KASSETTEBAND

Hvis du har råd til musikindustriens priser tjek musikbutikkerne i Metrocentro og Galerias. Ellers køb piratkopierne på markeder og i lyskryds. På Casa de los Mejia Godoy kan du k{be et godt udvalg af Nicaragus rige musikproduktion.

KULTURLIV

Guide

Check Rocknica.com for den nicaraguanske rockscene. Hver torsdag er der et kulturtillæg i El Nuevo Diario – kan også findes på deres website.

Biografer: (fast inventar på indkøbscentrene)

  • Cinemark 1-6 i Metrocentro.
  • Cinemas Inter 1-4 i Plaza Inter.
  • Cines Galerias 1-10 ved det nye kæmpeshoppingcenter Galerias de Santo Domingo, ud ad Carreterra Masaya. (En af salene er reserveret til “smalle” kunsteriske spillefilm).
  • Cines Alhambre i Camino de Oriente (Carreterra Masaya) og Americas centret i Bello Horizonte.
  • Cinemateca Nacional (i Centro Cultural Managua) viser af og til smalle spile- og dokumentarfilm.

Tag sweater med i alle biffeme – deres air conditioning virker altid alt for godt!

Teater:

  • Teatro Nacional Ruben Dario ved El Malecon er landets nationalteater. Der er en kæmpe scene til de store forestillinger og også en mindre eksperimental scene, hvor der ganske tit er noget spændende i gang.
  • Sala de Teatro Justo Rufino Garay: Parque Las Palmas. Lille teatersal, forestillinger fredag og lørdag. Se i ovrigt i dagspressen.
  • Centro Cultural Managua, (dansk-svensk kulturprojekt og berømmet DANIDA skandale) ved siden af Palacio Nacional de la Cultura, teater- og koncertsal, kunstgallerier, udstillinger.

Musik:

Managua er rig på musik- og dansesteder for enhver smag – generelt er det torsdag, fredag og lørdag.

  • Rhumba – øl og god dansemusik, Contigo Restaurante El Gaucho, Pista Ruben Dario.
  • La Casa de los Mejía Godoy for at høre Luis Enrique eller Carlos Mejia Godoy og deres grupper. De Plaza Inter 1 ca. al sur.
  • La Ruta Maya, fra Statuen Montoya 1 1/2c arriba. (Lidt) billigere end ovenstående, tit god akustisk musik og sang.
  • El Quelite tæt ved UNAN er et rart middelklasse dansested, levende musik i weekenderne (bus 117).
  • Shannon Pub er en irsk bar med et blandet publikum, darts, sandwiches og øl, Del Tica Bus, l c arriba, 1 c al sur.
  • Munich (og en masse andre barer): drikke og musiksteder, med deres egen mariachi-scene. De los semaforos de Altamira 3 ca al sur.

For Managuas gryende, men spændende rockscene: tjek barene omkring La Fuga (de BAC Carreterra Masaya, 1 al sur, 50 varas arriba) og Artcafe (studenter/undergrundssted, livebands – sig Parque de las Palmas til taxichaufføren, det ligger, vest for CST).

Scenen er stadig så lille, at de fleste spiller i hinandens bands. Mange af grupperne har slået sig sammen om en hjemmeside: Rocknica. Mange er politisk aktive, bl.a. i RockNica Ecologico (tjek foregående hjemmeside). Nogle af de nye kunstnere (dvs yngre end 80ernes revogeneration) som er værd at tjekek ud, hvis du falder over deres navn på en plakat:

  • Alejandro Mejia Godoy: absolut original heavy hardwood lyd, med byens sorteste tekster.
  • Elsa Basil: visesanger af de gode.
  • Clara Grün: visersanger af de gode plus fusion-rock lydflade.

Ramon Mejia Godoy (og ja, de er alle i familie) fra Perrozompopo, der var den første stjerne på den nyere politiske rockscene i Managua, er flyttet til Italien, desværre.

Andre navne:

  • Son del Pueblo, erklæret sandinistisk gruppe, der har som mål at holde liv i den revolutionære sangtradition og den traditionelle nicaraguanske son.
  • Macoya: stadig den bedste salsa kombo, selv efter at Cecilia flyttede til Sverige.
  • De gode gamle er der selvfølgelig stadig: de gamle revobrødre Carlos Mejia Godoy (i dag et rigtigt godt folkloreshow) og Luis Enrique Mejia Godoy, sangerinden Katia Cardenal (i Mercedes Soza traditionen), den klassiske guitarist Moises Gadea.

Folkeliv:

Tag en tur ned af Simon Bolivar boulevarden en weekend om eftermiddagen (det er den hovedvej, der går forbi Intercontinental mod søen), forbi de fyldte basketbaner i Luis Alfonso Velasquez-parken, Centro Cultural Managua, Carlos Fonseca parken, Ruben Dario teateret og ned til El Malecon, promenadestrøget ved søens kant, med dansesteder, restauranter, friluftsbarer og tivolier.

Alternativt tag bussen (116) til La Rotunda de Bello Horizonte, en livlig bydel, der desværre er blevet invaderet af fastfoodkæder og hele to is-restauranter, men stadig med masser af gadeliv og restauranter, og en enkelt tilbageværende mariachi-bar, hvor halvdelen af  byens mariachi-orkestre hænger ud, samt dansestedet El Pilin (de la rotunda 2 ca. abajo).

Mer studenterliv: Foran “El porton viejo de la UCA” er der både en god boghandel, og ned ad gaden “al lago” en række værtshuse og af og til spillesteder, hvor studerende slår sig løs. Her er der også en danseskole, hvis man har tid og lyst til den slags.

Hold øje med aviserne for lejlighedsvise teaterforestillinger og koncerter. Af og til kommer nogle af den latinamerikanske verdens store musiknavne forbi Managua. Black Eyed Peas har endda engang fyldt stadion – Nicaraguas nye middelklasse-ungdom slår til!

LÆGEHJÆLP

Kontakt Dr. Jorge Ferreyra, El Sistema Nordico de Salud. Han er en argentinsk læge som behandler mange herboende skandinaver. Hans kontor er på Hospital Roberto Huembes, Carretera Nueva a Leon, Frente al Parque Piedrecitas. (Selvom hospitalet hedder Roberto Huembes, er den ikke i nærheden af Huembes-markedet men ved begyndelsen af vejen til Ciudad Sandino). Han kan kontaktes døgnet rundt på følgende numre:
Mobiltelefon 882-2990 eller privattelefon 265 0833

Ellers er Skadestuen på Hospital Militar et andet alternativ.

For blodprøver, osv. Laboratoriet MED LAB, Rotunda El Gueguense (det er den rotunda, som ligger ved Plaza Espana), 300 varas al Sur.

Oplysninger til opdatering og udvidelse af denne mini-guide modtages ved kyshand!

Download dette dokument som Word-fil (ingen garanti for, at jeg har nået at ajourføre det!):

Miniguide til Managua (Word med siderne i normal rækkefølge)

Miniguide til Managua (layoutet som folder til fotokopiering på begge sider)

MAK Managua/Opdateret 1.9.2008

Centro de Managua

Nogle af numrene: 1 (grå) Plaza Inter. 2) Malecon. 4 (grå) Metrocentro. 5) Plaza de la Revolucion. 16) Parque memorial A.C. Sandino.18) Catedral nuevo.

2 thoughts on “Miniguide til Managua

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s