Pantere og hekse i Sico

Sico, Honduras

En af de særlige ting ved Sico-Paulaya er vejen.  Den går lige som en lineal langs dalen ind i landet, til venstre ser man af og til Paulaya-floden bugte sig, og bag den bakkerne, der markerer reservatets grænse, og hvor græsgange og urskov kæmper om skråningerne. Vejens byggere har ikke søgt tørt terræn, den holder ingen logisk højde over den nærliggende flod, bugter sig ikke langs højdekurver, men kører ret igennem, en anelse hævet over de sumpede græsgange til højre og venstre, sommetider en smule over vandstanden, sommetider en smule under, hvor man virkelig værdsætter pickuppens høje karrosseri.

Eliberto fortæller

Sico, Honduras”En gang da jeg var ung gik jeg en aften hjem fra Sico mod Copén. Jeg har været i byen i et ærinde og er blevet hængende,  den gang kunne jeg lide at slukke tørsten engang imellem. Lige i udkanten af Sico går jeg forbi et hus, hvor en dame giver mig et kast med øjet og siger ”Hallo dreng, stop op og hvil dig lidt”. Jeg har hørt om hende og jeg skynder mig forbi i en fart.

Når jeg kommer et stykke ud på vejen ser jeg noget bagved ved mig på vejen. Jeg går hurtigere, men skyggen bliver ved med at være der, når jeg kigger tilbage. En lav skygge, der glider frem langs vejen. Jeg tænker på konen og hendes ry for at være hamskifter. Jeg springer væk fra vejen og ud i mudderet og buskene. Jeg ligger der i pløret i lang tid, men der sker ikke noget, der er kun stilhed. Til sidst begynder jeg at bevæge mig, men det tager mig lang tid at finde vejen igen.”

Bananens spor

Sico, Honduras

Vejen i Paulaya-dalen er så lige fordi den følger United Fruit Companys jernbanespor. I tyverne voksede selskabets banaplantager sig væk fra kysten og ind i landet, og de byggede jernbanen for at bringe frugten ud til deres havn ved Trujillo. I 30erne blev plantagerne ødelagt af en banansygdom, og United Fruit flyttede én stor del af sin operation til Colombia. Som de nærige yankeer de var, pillede de hele jernbanen op og tog den med sig. De fjernede også den bro stålbro de havde bygget over Sico-floden. Så i dag skal man sejle over floden, hvis man vil komme til byen Sico og videre ind i dalen og dens landsbyer. Det ironiske er, at indsatsen i Colombia også gik fallit, og skinnerne og broenes rustede op derned.

United Fruit blev senere til Dole, og ude langs kysten strækker Doles plantager sig stadig fra horisont til horisont. Men i Sico-Paulaya dalen har kvæget overtaget dalbundens flade strækninger. Nogle skeletagtige rester, der hvor jernbanebroen engang krydsede floden, er det eneste andet spor fra dengang, United Fruit prøvede at tæmme dalen. Og så vejens unaturlige retlinjethed, umanerligt velegnet til forfølgelseshistorier:

Eliezer fortæller

Sico, Honduras ”Jeg mødte engang en gammel mand, som fortalte mig om da han gik hjem fra Sico til Copén i tusmørket.  Lang bag ham ser han engang imellem en mørk skygge på vejen. Hver gang han kigger tilbage, er skyggen kommet lidt nærmere. Nu er det ikke sådan, at han bliver særligt nervøs med det samme. Men i ved, hvordan en panter er stor, når man ser den fra siden, men set forfra er den faktisk ikke særlig stor. Men til sidst går op for ham, hvad det er der er, der er efter ham, og han begynder at løbe. Han løber så hurtigt han kan, men panteren sætter også i løb, og den er hurtigere.  Så ser han en anden skygge på vejen, men denne gang foran. Den skygge kommer også hurtigt nærmere. Det giver ikke mening at løbe mere, og han stopper op.

Han ved ikke, hvad han skal gøre.  Fare foran og bagved, til siden mudder og vildnis, hvor en mand ikke kan bevæge sig hurtigt, men et dyr godt kan. Han står stille, stivnet i sin skræk. Panterne er nu i fuld løb. Han kan høre deres åndedræt. De sætter i det høje spring, der skal fælde byttet. Han ved til andet end at kaste sig ud til siden. Bag ham på vejen hører han en forfærdelig tumult, og så tavshed. Han ligger stille en stund, armene over hovedet, samler sit mod. Stadig tavshed. Til sidst kravler han ud af mudderet. Han er frelst. Det viser sig, de to pantere har ædt hinanden.”

Ind-og-ud operationer i går og i dag

Sico, HondurasI 50’erne var et nordamerikansk tømmerselskab inde og hente alt det lettilgængelige mahogni ud af skoven, men det var en midlertidig løn-fest for dalens befolkning, en ind-og-ud operation, som ikke efterlod sig mange spor. I dag er kvæg og narkohandel egnens vigtigste udviklingsagenter.

Honduras – og blandt andet også den afsides Sico-dal – er mellemstation på kokainens vej fra Colombia til USA. Industriens lokale fragtagenter tjener efter lokale forhold styrtende med penge og investerer dem gavmildt: hos politi, i byggeri, i kvægavl.  I Sico by tårner to enorme tvillinge-palæer sig op over resten af byens en-etages huse – ufærdige cementkonstruktioner, der ville have været byens største huse, hvis ikke den narkohandler, der var ved at bygge dem til sig selv og sin familie, var blevet tvunget til at pakke sammen og forsvinde i en fart. Det kartel, han var tilknyttet, havde tabt en krig oppe i Mexico, og vinderen bankede på dørene også her i Honduras.

Dalen er naturligt set tropisk regnskov, men kvæget æder sig ind i skoven.  Fem landsbyer prøver at løfte arven fra mahogni-ekstraktionen gennem bæredygtig skovdrift, støttet af landets miljøpolitik og nationale og internationale NGOer (jeg var her for at lave en evaluering for en af dem, danske Verdens Skove), men de ligger i hård konkurrence med kvægavlerne om jorden.  Rygterne siger, at kvægavlerne har sommetider narkopenge i ryggen – og den slags investeringer beskyttes sommetider af andet og mere end advokatord. Så skovbønderne er lidt i tvivl om konkurrencen er helt lige.

Hvorom alting er, de historier jeg hørte om hekse og pantere foregik alle for længe siden. Så begge arter er nok blevet mere sjældne i Sico, end de har været.

Sico, Honduras

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s