Sandheden om dansk bistand: middelmådig OG med topkarakter

Taller con ATC Jinotega

Her analyserer bønder fra Jinotega deres fremtid. Kunne det også være dem, der gav bistanden karakter?

På Udenrigsministeriets hjemmeside glæder Søren Pind sig i disse dage over, at OECD i et såkaldt “peer review” giver den danske bistandsindsats “topkarakter” for at være “et godt eksempel for andre donorer” på grund af dets “effektive partnerskaber med regeringer og civilsamfund i udviklingslandene” og “indsatsen for at styrke de frivillige organisationer”.

Udenrigsministeriet virker til gengæld ikke bekendt med, at New York University´s Development Research Institute i en hel anden rapport giver dansk bistand karakteren “middelmådig”, vurderet udfra kriterierne: gennemsigtighed, administrationsomkostninger, specialisering af bistandsindsatsen, effektiv kanalisering af bistanden og valg af modtagerlande udfra fattigdom og god regeringsførelse.

Et “Peer Review” i OECD-land foregår på den måde, at hvert medlemsland “eksamineres” af to andre medlemslande, i Danmarks tilfælde er det embedsmænd fra Luxemborg og New Zealand, der har vurderet deres kolleger på Christianshavn.

Hmm…

Hvem skal man stole mest på: diplomatkollegerne eller universitetsforskerne?

Og hvad siger det om alle dennne verdens eksterne evalueringer, PISA-undersøgelser, karakterskalaer og indekser, om al den politik, der lægger den slags til grund?

Og hvad siger det om min snart seks-årige gesjæft som daglejer på evaluerings- og monitoreringsfeltet?

Duncan Green fra Oxfam undrer sig forresten på sin blog over, at alle disse studier af bistanden altid gennemføres af eksperter fra Nord og aldrig af de egentlige eksperter i bistand – modtagerne i Syd. Hvorfor er det nu sådan?

Da jeg var nybagt og rødglødende gymnasielærer gik jeg udfra den præmis, at alle eksamenskarakterer i det store hele byggede på tilfældigheder og derfor havde meget begrænset udsagnskraft om mine elevers evner og fremtidspotentiale (husk, at Einstein fik middelmådige karakterer i gymnasiet – tænk, hvis han havde taget dem alvorligt!).

De to undersøgelser synes at bekræfte denne sunde skepsis. Men i min nuværende beskæftigelse virker synspunktet måske en anelse selvundergravende. Så det ville være rart, hvis det i det mindste ikke var hele sandheden. Jeg må jo så tænke lidt over, hvordan jeg selv kan bidrage til, at den ikke bliver det… Det bliver måske et nyt tema her på min blog.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s