Borgermagt i den bolivarianske revolution

Managua, Nicaragua

Det er en af Managuas barrioer. Det er en dag i marts. Solen bager, og alle bevæger sig med den særlige langsomme blødlemmede gang, som overhovedet gør bevægelse mulig midt om dagen i et tropisk land.

Kvinden er vel et par og tres, smuk og livlig, taler og bevæger sig som en, der er ti år yngre. Hun har budt på kiks og saftevand fra sin kiosk, som hun driver fra stuen. Af og til kommer der nogen forbi og køber lidt hvidløg eller en pose chips. Hun taler lavmeldt.

“Her er så mange ører. Alle her i barrioen er sandinister!” forklarer hun.

Ører er et udtryk, der går tilbage til 60erne og 70erne. Det er det gamle udtryk for Somozaregimets system af stikkere.

– Det går dårligt. Min datter var arbejdsløs et år inden hun fik arbejde for nogle måneder siden. Ikke et sikkert arbejde, hun skal piske igennem hver dag for at beholde det, det er meget stressende for hende. Min søn har ikke haft arbejde i årevis. Min anden søn har et arbejde, Gud ske lov.

– Det koster 3.000 om måneden bare at dække det minimale forbrug til husholdningen, så det er svært at få det til at løbe rundt. Det er selvfølgelig godt for bønderne, at madpriserne er steget, men før købte jeg 10 pund bønner om måneden – nu nøjes jeg med to. Men bare vi spiser os mætte hver dag, skal det nok gå.

– Men jo, der har været fremskridt her under denne regering. Vejen er blevet genoprettet, og der er bygget en ny vej ud af barrioen. Jeg tror, at Manden (El hombre) er en sympatisk mand.

Cristiana, Socialista, Solidaria Det er Præsident Ortega, der er Manden. Det er også et udtryk fra gamle dage, det var sådan mange dengang omtalte landet stærkeste mand, Somoza. Nu hører jeg flere og flere bruge samme udtryk om Daniel Ortega.

– Jeg tror, hans hjerte er hos de fattige. Der er gjort meget for bønderne ude på landet, tag bare derud og se. Og ofrene for Nemagon-giften, de har fået huse nu. Det har de fortjent efter de alle år i deres protestlejr, under plastik, og alle dem, der døde undervejs af deres sygdomme. Det under jeg dem.

– Men ikke hos os, vi har ikke fået det bedre. Når jeg tager til hospitalet gør de ikke noget for en. De taler om gratis sundhed, men medicinen er lige så dyr som altid. Der var et hold cubanske læger forbi her og skrev de trængende op – jeg skrev min gamle far op som trængende, og nogle blikplader, så vi kan udvide huset. Men det tror jeg ikke der kommer noget ud af! Det er fire måneder siden og intet har vi set. Jo, dem fra borgermagtsrådet her i barrioen, de har fået: de har fået medicin, de har fået blik. Borgermagtsrådet, der er jo sandinistpartiet, det er dem, der er øjnene og ørerne her i barrioen. De holder øje med os og lytter til hvad vi siger.

Borgermagtsrådene – Consejos de Poder Ciudadano – er en en landsdækkende institution, der ledes af Daniel Ortegas kone Rosario Murillos og som skal fungere som en slags folkemagtsorgan overfor stat og kommuner. Det er meningen, at der skal være et borgermagtsråd i hver barrio og landsby.

– Det er ikke Manden, jeg synes jeg kan se det i hans ansigt, at hans hjerte er på rette sted. Men det er dem omkring ham, der ødelægger det hele.

– Dem fra borgermagtsrådet, mange af dem har fine biler stående udenfor deres huse nu, nogle af dem har sønner, der har fået fine stillinger til 20.000 cordobas om måneden hos regeringen. Min datter har flere universitetsgrader og hun har et job, hun kan miste i morgen, der giver 4.000. Og så sidder de her drenge, som ingen uddannelse har, i fine stillinger og tjener 20.000 om måneden. Nu skal man have medlemskort til partiet for at få job i staten, ved du.

– Jeg har også fået partikort. For at blive ordentligt behandlet, når jeg tager på hospitalet. Men jeg vil ikke være aktiv i partiet uden faktisk at mene noget med det, bare for at få noget. Jeg vil ikke bare slikke røv, gøre mig til en igle, som vi siger her. Det ligger ikke til mig. Jeg synes man skal yde noget for det man får.

– Og så ville jeg også skulle tage med til revolutionspladsen hver den 19. juli. Jeg kan jo ellers godt lide at tage til pladsen, men for musikken, ikke for talerne. Så kan man vrikke ballerne lidt og få en øl, hvis der er penge til det. Men jeg gider ikke høre ham tale, det er jo i timevis. Jeg er der bare til musikken og så tager jeg hjem. Så står de der fra borgermagtsrådet og holder øje og siger, hov, hvor skal du hen? Men jeg går hjem, når jeg vil. Det er to år nu, siden jeg sidst var med på pladsen.

Cristiana, Socialista, Solidaria – Og nu stiller Manden op til genvalg, hvad giver du! Men det ender nok med at jeg stemmer på ham alligevel. For de andre? Pffff! Aleman? Musen? Ham radiomanden? (Hun vender øjnene op under øjenlågene ved hvert navn hun nævner.)

Aleman er en liberal, der stjal 100 millioner dollars da han var præsident. Musen er Eduardo Montealegre, en bankmand, der som minister var medansvarlig for, at skatteborgerne betalte regningen efter, at det nicaraguanske bankvæsen kollapsede i 2000 (Nicaragua var otte år foran os andre på det punkt). Radiomanden er Fabio Gadea, en 80 år gammel konservativ radiomand, der har skabt en elsket radiofigur, der gør det nicaraguanske bondeliv til en Holberg-komedie fuld af ordsprog og hverdagsvisdom.

– Manden har dog bragt noget fremskridt. Børnefestivallen, han holder hver år, den tager vi til. Der er skøjtebane og cirkus, og der er gratis adgang. Hvornår ville vores børn ellers opleve et cirkus – en billet koster jo i hundredvis af cordobas! Jeg tror, jeg håber, han er god nok, at det bare er dem omkring ham, der ødelægger det hele. Men Gud råder. Her kommer der til at ske det, der sker. Men bare vi kan spise os mætte, så skal det nok gå.

Jeg er i Nicaragua på en reportagerejse. Vi ville gerne have hun stillede op til interview foran kameraet. Men hun er bange for repressalier. Så det bliver nok ikke til noget.

Consejo Supremo Electoral, Managua

4 thoughts on “Borgermagt i den bolivarianske revolution

  1. Ja vi har også valg her i dag( men som “udlaending” kan jeg desvaerre ikke vaelge). Her er der jo ogsaa en “hvis” grad for korruption – alle de experter der mente at alle AKV var sikre for 3 maaneder siden og nu mener de skal lykkes pgs af at de ikke er sikre mere, altsaa et paar dage foer valget og efter hvad der foregaar i arme Japan…. folk bliver loeget til og det er desvaerre en universal svaghed inden for politker og folk som har lidt magt….

  2. Ja, den sandinistiske propagandapresse er nu overlegen… Sven lader sig også gange, når han skriver (jeg forstår, det er hans indskydelse):
    “Eduardo Montealegre, en bankmand, der som minister var medansvarlig, da staten forgyldte bankerne med 500 millioner dollars fra Verdensbankens fattigdomsprogram”.

    Men, nej “musen” de fleste kalder ham var ikke minister den gang. Han var gået af, fordi han troede han skulle være præsidentkandidat. Og pengene blev betalt med Statsobligationer, ikke af verdensbanken.

    Her er formentlig en væsentlig grund til de svære kår i nicaraguansk politik: Man får ikke noget ud af ikke at stjæle, for der er alligevel ikke nogen, der tror på det. Bortset fra ens egne tilhængere, som under ingen omstændigheder vil tro, at man stjæler.

    • Hej Ove

      Tak for god kritik som altid.

      Jeg mener, at Verdensbankens gælds-lettelsesprogram for meget fattige lande betingede gælds-lettelsen med, at den budgetforbedring, man opnåede på at spare på renter og afdrag, skulle bruges på fattigdomsbekæmpelse. Men Nicaragua brugte de sparede renter og afdrag på at give finanssektoren et gyldent årti i stedet, igennem højt forrentede statslån, som skulle dække det underskud, de overlevende bamkers underskud i at overtage de fallitramte bankers aktiver og passiver. Det viste sig att blive en meget god forretning for bankerne: renterne på statslånene var meget høje, aktiverne var større end formodede og passiverne mindre.

      Jeg mener at jeg har det fra noget du selv har skrevet, at Montealegre have et medansvar (uden at han vist på nogen måde var den hovedperson, sandinisterne gør ham til).

      Men hvis jeg tager fejl og han er hvid som sne i dene sag, skal jeg gerne rette bloggens indhold. Jeg vil tjekke det op, så snart jeg kan. Hvis nogen kan hevise mig til at kilder, ville det være en stor hjælp.

  3. Jeg har prøvet at tjekke sagen og har omformuleret den del af bloggens tekst, som Ove citerer, så den nu lyder: “Musen er Eduardo Montealegre, en bankmand, der som minister var medansvarlig for, at skatteborgerne betalte regningen efter, at det nicaraguanske bankvæsen kollapsede i 2000”.

    Så vidt jeg kan se så handler den væsentligste kritik af Montealgres rolle om, at han som minister i 2003 var med til at forestå salget af de af de fallitramte bankers aktiver, som Nicaraguas nationalbank havde overtaget, til stærkt undervurderede priser.
    Desuden at han som minister kunne have fået væsentligt mere ud af en genforhandling af statsgælden til bankerne, som han også forestod i 2003. Men han fik dog væsentligt mere ud af det, end da en sandinistisk finansminister igen genforhandlede de samme lån i 2008.

    Jeg har også rettet min fejloversættelse af “Raton”, så den nu lyder på mus.

    Kilder:
    Nestor Avendaño:
    http://nestoravendano.wordpress.com/2010/05/20/los-presuntos-delitos-de-eduardo-montealegre-en-la-reestructuracion-de-la-deuda-por-liquidaciones-bancarias/

    Adolfo Acavedo:
    http://www.envio.org.ni/articulo/3722

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s