I Peténs afdøde regnskov

La Libertad, Petén

Jeg kørte igennem her på min første rejse i Mellemamerika, i 1986. Fra Tikal og Flores på vej til Mexico med bus og motorkano, ad jordveje og floder. Dengang var det her regnskov, selv om røgsøjler og åbne brune sår i skovbunden  også dengang viste vej til fremtiden.

Nu, efter at have kørt egnen igennem på kryds og tværs i dagevis på de velholdte flotte asfaltveje, er det hele een stor slette. Hundredvis af kvadratkilometer nøgne græsgange. Jeg tror ikke, jeg så et eneste træ, der var ældre end tredive år. Jeg havde lyst til at græde halvdelen af tiden, jeg var der.

La Libertad, PeténLa Libertad, PeténEl Naranjo, PeténLa Libertad, Petén

I dag er Petén, eller i det mindste den lille del af den forhenværende regnskov, som jeg havde held til at besøge, blevet et “post-nybygger”-samfund: kvægfarme, olieledningen og nyinvesterende internationale skovkoncerner (Green Millenium, hedder en af dem endda) dominerer billedet – dem, som skovens død giver et blivende udbytte.

Imellem kvægfarmene ligger små øer af småbønder, indvandrere  fra hele Guatemala, en Qekchi landsby her, en ladino landsby der. Det er de oprindelige skovryddere. De indvandrede for 30, 20 eller 10 år siden. Nu kæmper de for at overleve som bønder trods hastigt dalende udbytter fra de fattige regsnkovsjorde. Landbrugstraditioner, der er udviklet i Cobans højland, er ikke altid lige bæredygtige i den sammenbrudte økologi, som kommer efter en væltet skov. Mange sælger jord fra, og bliver løsarbejdere for kvægavlerne.

Nogle har i årtier levet af at kunne flytte videre og besætte og fælde nye skovarealer, men dem er der ikke flere af. Nybyggersamfundets hurtige gevinster er slut, og man kan ikke længere bare flytte fra sine miljøkatastrofer.

Der er kommet landevej til Mexico, og narkoen, kontrabanden og menneskesmuglerne krydser grænsen i busser og lastbiler nu. Motorkanoerne bliver lagt op.

Guatemalas regeringer brugte i årtier Petén som sikerhedsventil for landets enorme sociale kævheder og konflikter: i stedet for en jordreform har jordløse bønder fået jord her. I stedet for en arbejdsmarkesreform er fæstebænder, der bliver smidt ud af godserne i disses omlægning til moderne lønarbejde, blevet tilbudt jord her. I stedet for en skattereform har regeringen hentet store engangsbeløb på skov- og undergrundskocessioner, som har gjort kål på skoven. Også på de felter er budskabet fra den døde skov: nu må I til at finde nogle mere bæredygtige løsninger.

Jeg var i Petén sidste uge for at evaluere et projekt for U-landsforeningen for Bæredygtig Udvikling.

La Libertad, PeténLa Libertad, PeténLa Libertad, PeténLa Libertad, Petén

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s