Korrumperende historier

Policia de Transito

Et par venner i Danmark har i forskellige anledninger spurgt mig om historier om snyd, mistillid og korruption i Nicaragua. Jeg ved endnu ikke helt hvad disse historier egentlig siger noget om. Korruption i fattige lande bruges tit som både “kulturelt betinget” forklaring og “materielt betinget” symptombeskrivelse for den skæve udvikling. Og indgår alt for tit i snævertsynede fortællinger om “sådan er de bare, og derfor er de anderledes, og de bliver sgu aldrig civiliseret, og bare de bliver hjemme”. Det er alt sammen for enkelt.

Men den er der, korruptionen, og her er nogle af de historier, jeg kom i tanke om.

Nicaragua er et af de mest korrupte lande i verden. Landet er helt nede på nummer 134 (ud af 180) på Transparency Internationals “korruptionsbarometer”. Barometeret måler, hvordan folk opfatter deres lands korruption. Danmark står som nummer et på samme liste og er dermed – i dets befolknings øjne – det mest ærlige land i verden.

Selvhjælp

“Du kørte over for rødt.”

“Nej, den var stadig gul”.

“Der var rødt. Du skal ikke diskutere med politiet”.

“Ok da, der var rødt.”

“Bøden er 100 Kroner. Hvis du betaler den her og nu, kan du slippe med 50”.

“Værsgo.”

I Nicaraguas hovedstad Managua får politiet løn hver anden fredag. Lønningsposen udgør hver gang 360 kroner. Med de penge har betjenten basisfornødenheder (mad, tøj, vand, el, husleje) til en familie på to voksne og fire børn for fem dage. Der mangler ni.

På de fredage, hvor der ikke er lønningsdag, samler trafikbetjentene i Managua derfor bøder ind til sig selv.

De ville blive vrede og forarget, hvis man antydede, at de svigtede loven. Bøderne går bare ikke i statskassen.

Vand

Det nicaraguanske vandvæsen ENACAL har 3.298 ansatte i hele landet. 1.868 af dem – 56% – betaler ikke for deres vand. Mange af dem får aldig en vandregning, fordi der aldrig er blevet installeret en vandmåler i deres hjem. Blandt de største syndere er de funktionærer, der står for at lukke vandet for folk, der ikke betaler. Det viser en intern undersøgelse.

Bare det bliver i familien

I den nicaraguanske by Matagalpa er der en distrikstdomstol med byret, civilret, appeldomstol, ejendomsmatrikel, strafovervågning, varetægtsfængsel, og et kontor for de offentlige forsvarere. El Nuevo Diario har afsløret, at i Matagalpa har ordet familieret fået en hel ny betydning:

domstolen-i-matagalpa-jpg1

Familie forhold ved domstolen: Familierne Matus og Castro sidder åbenbart tungt på administrationen, men dommerne har tilsyneladende hævd på et eller to jobs hver til arbejdsløse familiemedlemmer.

Ovidio Martínez Aráuz er administrator for byretten i Matagalpa. Han er svoger til Elieta Matus de Martínez. Hun er juridisk assistent ved ejendomsmatriklen i samme byret. Hun er også tante til Charlotte Rivera Matus, som er sekretær ved kriminalrettens andet kammer, og kusine til Eduardo Rivera, som er sekretær ved civilrettens første kammer. Nuria Salinas, der er sekrætær ved kriminalrettens første kammer, er Elieta Matus svigerdatter.

Matus familien er ikke de eneste, der har gjort byretten i Matagalpa til et familieforetagende:

Karla Emilia Terán er dommer med ansvar for strafafmåling og betingede løsladelser. Hendes mand Oswaldo Baldizón er vagtchef ved ungdomsrettens fængsel i Matagalpa.

Frank Rodríguez Alvarado er dommer ved kriminalrettens første kammer. Her ser han hver dag sin søn Franklin Rodríguez. Han er nemlig retsbetjent i fars domssal.

Bernardo Morales er dommer ved dommervagtens første kammer. Hans kone Yara de Morales leder byrettens bibliotek.

Josefina Vásquez Carrasco er dommer ved dommervagtens andet kammer. Hendes bror Martín Vásquez Carrasco er chaufør ved de offentligt beskikkede forsvarsdvokaters kontor.

Dommeren Lourdes Montenegro har en niece, som også hedder Lourdes Montenegro. Hun er sekretær ved civilrettens første kammer.

Gladis Castro er sekretær ved civilrettens appeldomstol. Hendes søn José Antonio Castro er juridisk assistent ved kriminalrettens første kammer. Antonios bror Manuel Flores er juridisk assistent ved ejendomsmatriklen.

Find et hjem til barnet

Nicaraguas Familieministerie har et direktorat for beskyttelse af udsatte børn. Dette direktorat står bl.a. for adoptioner til udlandet. Nicaragua har meget restriktive regler om adoption, lige så gode som i ethvert i-land. I et ministerium, hvor det kan tage to år at samle budget til at leje en båd for at sejle ned af floden for at tjekke, om et barn virkelig har en onkel, som en dag kunne tænkes at tage hende til sig, betyder den gode retssikkerhed for børnene, at adoptionsprocessen er meget langsom. Sidste år blev der gennemført i alt 50 adoptioner i Nicaragua, modsat cirka 3.000 i Guatemala (hvor det til gengæld er ren handel – en lidt speciel eksportniche).

I løbet af foråret og sommeren 2006 – det var under den forrige præsident – skete der pludselig 40 adoptioner i et rap. Direktøren for børnedirektoratet var blevet meget aktiv med personligt at hjælpe udenlandske ægtepar til en hurtig adoption. Han gik så meget op i at finde hjem til børn, at han mod et lille vederlag indvilgede i blæse på de formelle procedurer.

Hans iver gik endda så langt, at han opsøgte enlige mødre for at fortælle dem, at deres barn ville have det meget bedre hos en familie fra Texas, og tilbød mødrene finansiel støtte, hvis de var enige. Hvis de var uenige, måtte han advare dem om, at socialforsorgen måske nok ville tage deres barn, da de helt klart ikke var i stand til at forsørge det.

En vred medarbejder i ministeriet har formodetligt lækket historien til en journalist. I hvert fald blev det først til en skandale, så til en sag. Det viste sig blandt andet, at direktøren havde ordnet adoptionen af fire teenage piger til USA. Alle til samme “familie” i Houston. Statsadvokaten blev indblandet, og direktøren blev fyret på gråt papir

Direktøren har gode politiske venner og blev straks ansat i parlamentet til en bedre løn end den havde i ministeriet. Der er endnu ikke rejst tiltale mod ham.

Som sagt ved jeg ikke hvad disse historier kan bruges til i forhold til at forstå dette land bedre. Men jeg tror at en stor del af sammenhængen handler om, hvor voldeligt et samfund med så stor fattigdom og så store klasseforskelle nødvendigvis er. Ikke fysisk vold, men voldeligt på sjælen, for alle, der bor her.

Jeg har prøvet at beskrive denne situation i mine historier om Flores-familien, især denne. Og i mine historier om tiggeren Roberto.

3 thoughts on “Korrumperende historier

  1. Fremragende emne. Kan anbefale læsning af bogen Noget for Noget, som jeg redigerede for nogle år siden. En håndbog i korruption, som forsøger at forstå fænomenet, ved at placere det ift de gamle landbysamfund hvor den ene tjeneste er den anden værd. har den her på kontoret, i fald du er interesseret.
    En sidehistorie kunne være, hvad det er der sker med ellers fornuftigt tænkende danskere, når de under disse himmelstrøg pludselig bliver lidt for integrerede og bestikker sig ud af mindre færdselsforseelser. I Danmark utænkeligt, men her åbenbart OK?

  2. Integration ja, assimilation nej!

    Jeg skal hurtigt skindhelligt forsikre om, at jeg faktisk aldrig har betalt “la mordida” i Nicaragua. (Anderledes i Honduras, der tør jeg næsten ikke andet…) Jeg plejer at insistere på at betale i banken. Jeg har aldrig oplevet at betjenten er blevet sur over dette. Halvdelen af gangene siger de endda, at så kan jeg slippe med en advarsel.

    Det skal også retfærdigvis siges, at jeg også har mødt betjente, som kørte den helt regelret med bødeforskrift og uden den mindste åbning for, at jeg kunne tilbyde at betale på stedet.

    … ikke at mine erfaringer ligefrem bygger på en hel forbryderkarriere af trafikforseelser, altså🙂

  3. Hej Sven og Christian🙂
    Ja den med trafikstoppene i Managua er det også lykkedes os at komme ud for på trods af vi ikke bor i Managua. Vi slap også med advarsler, da vi insisterede på at betale bøden (som vi nu ikke er sikker på var berettiget) efter en vis parlamenteren. Gad vide hvor mange danskere der betaler sig ud af den?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s