USA-forbrydere hjælper Sandinos kristne sønner vinde mere frihed

Ortega y Dios

"Den nationale forsonings og enheds regering: Folket som præsident! At adlyde folket er at adlyde Gud! Forenet vil Nicaragua triumfere. Borgermagt."

Nicaragua stander i våde efter kommunevalgets fiasko. Udenlandske donorer suspenderer det ene program efter det andet. Parlamentet er lammet,  når det ikke er fordi de liberale medlemmer strejker, så er det fordi de sandinistiske obstruerer. Imens er vigtige bevillinger frosset inde. Den internationale krise rammer så småt turist- og pensionist-skattelysbranchen, byggeriet og tekstilindustrien, hvor 15-19.000 arbejdere er blevet fyret.

Alligevel går det godt: Sandinos sønner har besejret imperialismens lakajer, landet er friere fordi det er fattigere, og USA har set sig sort på regeringens kristendom. Mod Gud kæmper imperialismen helt sikkert forgæves, ikke? Hugo Chavez er stadig på vores side, og så har vi russisk flådebesøg!

Sandinos sønner

Ortega y DiosEfter kommunevalget her i Nicaragua førte de liberales forsøg på at gennemføre protestdemonstrationer mod den påståede valgsvindel til voldsomme gadekampe i Managua og Leon. Sandinisterne vandt. Undervejs nåede de fleste politikere at beklage, at demonstrationerne udartede sig til vold, opfordre deres tilhængere til besindighed og udtrykke ønsket om, at nicaraguanerne løser deres problemer fredeligt. Men ikke vores ærlige førstedame.

Her udtaler Rosario Murillo sig den 21. november om gadevolden:

“Min beundring, min respekt, min anerkendelse, min dybe følelse af kærlighed til dette heltemodige, ubøjelige sandinistiske folk, dette nicaraguanske folk, som igen besatte sine gader med ædelt mod, til forsvar for sine rettigheder, sine sejre. De skrev ekstraordinære sider i den sandinistiske kamps historie.

Vi er sønner og døtre af Sandino, børn af guerillaen, børn af bjergene, børn af ilden som bragte flammerne til skoven til byerne, som forvandlede hver gade, hvert hus, hvert kvarter til en sandinistisk kaserne til nationens befrielse.

Vi har endnu engang set ungdommen bære revolutionens bannere med ære og hæder, vi har set vores revolutionære kamps symboler i vovemodets og ærens rødsorte farver, i maskerne, i gademortererne, i det fest-fyrværkeri, som i fest og sang følger hvert skridt på den heroiske rute mod friheden.”

Hun ER en stor digter, Ortegas kone og hans regerings kommunikationsdirektør.

Nicaragua befriet af USAs antikristne kampagne

Ortega y DiosSom respons på, at regeringen har afvist den samlede oppositions krav om genvalg eller nyoptælling har USA fastfrosset de næste faser af sit “Millenium Challenge Account” bistandsprojekt. Projektet bygger veje og støtter landbrugsproduktion i Leon og Chinandaga. Ca 64 millioner af det 175 millioner dollar store projekt vil ikke komme til udbetaling.

Fra Caracas, hvor han var til topmøde i ALBA, lød Daniel Ortegas respons:

“Dette gør os bare friere. Sandheden er, at vi er en smule friere og når vi har magtfulde instrumenter som ALBA, føler vi os ikke alene i disse slag”…

Men et par dage efter, da bønderne i Leon og Chinandega havde været i nyhederne med deres triste ansigter,  mente Ortega også:

“Hvis den nordamerikanske regering genenmfører den brutalitet det er at overtræde det nicaraguanske folks menneskerettigheder ved at nægte det ressourcer, som de skylder Nicaragua, så vil det være endnu en forbrydelse mod Nicaragua.” Og han lover at Nicaragua vil fortsætte fremad “med eller uden Millenium Ufordringen, takket være Gud”.

De stakkels amerikanske imperialister. Selv når de gør godt, gør de skidt…

Gud på Ortegas side

Efterhånden som han har mistet det katolske kirkehierarkis opbakning er Gud blevet en endnu mere synlig partner i Ortega-regeringen. I Caracas sagde Ortega også:

“Yankeerne render altid rundt og leder efter slagsmål i Latinamerika. De har rejst deres kampagne fordi de er opmærksomme på de sociale programmer, som vi sat igang takket være ALBA og vores regerings kristne orientering.”

Bush som antikristen korsfarer. Så har man hørt det med.

Og vi har russisk flådebesøg. Ortega har personligt inviteret dem til landet og har modigt trodset det lammede parlament, der ellers normalt skal give tilladelse til fremmed militær på landets jord. Kække sømænd fra Sibirien deler i disse dage mad ud til de fattige i Bluefields! Så kan det ikke helt gå galt.

Venstrefløjen har faktisk et historisk “window of opportunity” i Latimamerika i disse år. I nogle lande har venstrefløjen ledere, der udnytter det: Raul, Hugo og Evo er måske ikke ligefrem den internationale klassekamps mest pletfrie eller geniale riddere, men de er i det mindste seriøse politikere. De strukturer de prøver at rokke ved, er væsentlige, og det de siger er sommetider værd at lytte til.I Nicaragua har vi Daniel og Rosario…

Ortega y Dios

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s