Kommunevalget: genoptælling torsdag

19 de Julio en la plaza 2 Det øverste valgråd CSE annoncerer i fjernsynet, at de i morgen vil påbegynde genoptælling af afstemningsakterne fra de godt 2000 valgborde i Managua. Rådet inviterer repræsentanter for FSLN og PLC til at deltage for at føre opsyn med optællingen. De tre hidtil bemærkelsesværdigt tavse og usynlige – de har ikke været med til pressekonferencerne – liberale medlemmer af valgrådet skulle jo også være garant for, at optællingen sker ordentligt (hvis de ikke er blevet købt eller trynet)… Med denne “koncession” til Eduardo Montealegre, som CSE kalder det, er der rejst et – spinkelt – håb om afklaring af den spændte situation i landet.

Dora Maria Tellez fra MRS opfordrer til, at pressen inviteres med til genoptællingen, men det sker jo nok ikke.

Eduardo Montealeger har stadig ikke indgivet en formel anklage. Da han i går snakkede med valgrådet havde han kun to af efter sigende 2000 afstemningsakter med som eksempler. Han kræver nyoptælling med internationale observatører og har i mellemtiden her til aften afleveret sine kopier af afstemningsakterne til valgobservationsgruppen IPADE for at de skal bekræfte, at han tæller rigtigt, når han siger det er ham, der har vundet i Managua.

Mange stemmer i “Svindel!”-koret

Etica y Transparencia har, der har haft observatører tilstede udenfor de fleste af landets afstemningssteder, har holdt pressekonference, hvor de siger at valget er gået rigtigt til i 100 af landets kommuner men at i over 30 er der alvorlige problemer. De siger de har lavet en paraloptælling i Managua, som giver Montealegre sejren, men anfører ikke hvordan de har kunnet lave sådan en optælling uden at være indenfor dørene. De har ikke lagt deres rapport ud på deres hjemmeside endnu.

Dermed har E y T effektivt valgt side, ligesom menneskerettighedsgrupperne CENIDH (eks-sandinistisk) og CPDH (borgerlig) også har. Coordinadora Civil mener at valgrådet CSE har mistet enhver troværdighed og kræver at dets syv medlemmer går af. CPDH opfordrer organisationen af amerikanske stater OEA til at træde til. Bisperådet opfordrer til genoptælling af stemmerne. EU og USA udtrykker bekymring.

I Managua har dagen været præget af sporadiske sammenstød mellem liberale og sandinsitsike partiaktivister. FSLN holder alle byens runddele stærkt bemandet og det bliver tit til stenkast og sammenstld, når biler med de liberale faner vover sig igennem. Den sandinistiske Radio Ya ha fået overfaldet to journalister og brændt en bil af. Politiet gør tilsyneladende en stor indsats for at holde parterne adskilt, men hverken politiet eller CSE har forbudt gadedemonstrationer.

Hæld bare mere benzin på bålet

Blandt nogle af parterne er retorikken gået i selvsving: Dora Maria Tellez fra MRS siger at dette er sidste mulighed for at stoppe Ortegas diktatur inden borgerkrigen bliver enester udvej. Den sandinistiske hjemmeside Voz del Sandinismo skriver at Radio Yas journalister blev overfaldet “i overenstemmelse med CIAs planer, gennemført af dets agenter”

I Leon har man fundet stemmesedler og akter på lossepladsen, ligesom ved adskillige andre valg i tidens løb – det er åbenbart en fast tradition for valgsvindlere i Nicaragua, at de ikke får brændt de stemmesedler de stjæler, men at de blot smider dem væk i skraldet.

Sandheden i alt dette er ikke lige til at gennemskue:

På den ene side…

På den ene side har sandinisterne gjort meget for at undergrave deres egen troværdighed – ved at forbyde partier at stille op, ved at stjæle ALN fra Montrealegre, ved at afvise valgobservation, ved at overfalde oppositionens demonstrationer.

Og ved i det hele taget at føre en propaganda og en kommunikationspolitik, der klart går ud på at retfærddigøre sig selv overfor de trofaste men intet gør for at overbevise tvivlerne. Noget man kunne forstå, hvis de som Evo og Hugo reelt havde 60% af befolkningen bag sig, men som er en taberstrategi når opbakningen kun er en tredjedel af vælgerskaren – medmindre man har nogle udemokratiske es i ærmet.

Og sandinisterne har klart et stærkt behov for at gå væsentligt frem ved dette valg og har absolut ikke råd til at tabe Leon og Managua, hvis deres “mandat” skal styrkes nok til at kunne lave grundloven om, så Daniel kan stille op igen i 2011.

På den anden side…

På den anden side har oppositionen skreget diktatur fra dag et af denne regering og har alt at vinde og intet at tabe ved at skabe rav i den ved dette valg. Montealegre er på en uriaspost i sit tvungne ægteskab med Alemans PLC: hvis han taber borgmestervalget er han færdig i politik, og mange spekulerer at netop dette nok er Alemans spil: at tvære hans farligste konkurrent ud i en opsigtsvækkende fiasko. PLCs valgkamp i Managua har været synligt uengageret fra partiets side. Og hvorfor laver han ikke sine anklager ad de rette kanaler i stedet for i gaden? Hvorfor har han kun præsenteret to af sine afstemningsakter? Hvorfor har EyT ikke lagt tal og fakta på bordet endnu, om hvordan de er i stand til at tælle stemmerne selv?

MRSerne er næsten tvunget til at indtage samme holdning som Montealegre: deres opbakning bag Arnoldo Alemans parti svigter alle deres politiske principper og de kan kun retfærddigøre den med truslen om et sandinistisk diktatur, så enhver situation mindre end massiv valgsvindel fra sandinisternes side vil afsløre dem som enten dilletanter eller som kortsigtede opportunister.

Den manglende dokumentation og den massive opbakning fra the usual suspects – USA, EU, MRS og deres venner blandt de nicaraguanske NGO-er, Etica y Transparencia (der rigtignok får mange penge fra National Endowment for Democracy, som er en pengepose der giver penge på vejne af USAs udenrigsministerium), som alle citerer de samme vage kilder, er i sig selv lige ved at forstærke FSLNs skingre anklager om international sammensværgelse for at destabilisere regeringen…

Nubia siger

Min gode veninde Nubia Flores er til daglig blevet temmelig kynisk i forhold til sit parti, sandinisterne, men i denne situation siger hun:  “Montealegre skulle tage sit nederlag med værdighed, ligesom vi altid har gjort. Så kunne vi da få ro.”

Når jeg spørger, om der kunne være noget om anklagerne om svindel siger hun: “Nej, hvis der er noget vi kan, er det at tabe. Det har vi da vist nok gange efterhånden.”

Man skal også huske at svindel og anklager om svindel har præget alle Nicaraguas valg, men i det små: valgbordsformænd der er listigere end de andre partiers tilforordnede, når det gælder de små tricks omkring stemmeafgivningen. Sandinisterne har altid haft ry for at have de kvikkeste valgtilforordnede, men har også altid accepteret, når valget er gået dem imod: det at kunne snyde bedre end den anden er en ærlig del af kampen, har stemningen lidt været, og det har aldrig rokket resultatet på en grundlæggende måde. Denne gang har svindelen været massiv, hvis den er foregået, og den er foregået på de kommunale optællingscentre og ikke ved de enkelte valgborde. (Det er derfor, at Montealeger ikke har klaget over de enkelte valgbordes optællingssedler: svindelen er for massiv til at kunne rummes af det klagesystem, der findes, siger han.)

Jeg selv håber inderligt at regeringen dropper sin selvretfærdige paranoia og gennemfører  genoptællingen så åbent og åbenlyst, at ingen kan sætte en finger på den. Men selv hvis de ikke har svindlet, tiltror tror jeg desværre ikke sandinisternes valgstrateg Rosario Murillo evne til at skifte rille på den måde. Så balladen vil sikkert fortsætte. Daniel Ortega er tavs og kører sikkert sit sædvanlige spil med at lade landet næsten eksplodere, så han kan træde til i sidste øjeblik som landsfader med en eller anden korridorforhandlet magtdelingsløsning.

One thought on “Kommunevalget: genoptælling torsdag

  1. Hej Sven

    Hvor er det bare ærgerligt at demokratiet i Nicaragua er så skrøbeligt!
    Jeg vil gerne takke dig for din grundige dækning af situationen i Nicaragua, det er rigtigt dejligt at kunne følge med her fra Danmark.

    Mange Hilsner
    Monica

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s