Så var der også valg i Nicaragua…

Propaganda electoral

Det er mandag morgen, og tv er fuld af gårsdagens kommunalvalg. På de sandinistiske kanaler optagelser fra nattens sejrsfester. På de borgerlige studieinterviews med bekymrede politikere og observatører.

Med 39% af valstederne optalt meddeler valgrådet ifølge La Primarisima om sandinistisk sejr i 101 af de 146 kommuner, hvor der afholdes valg. Det 12 flere ned de havde før – partiets annoncerede mål var 10. Sejren omfatter hovedstaden Managua og 10 ud af 14 departementshovedbyer.

(Se løbende updates nederst…)

Svindel i Managua og Leon?

Mens de sandinistiske fjernsynskanaler fremstiller ubekymret sejr meddeler oppositionspartiet PLC, at de ifølge deres egne optællinger, baseret på deres valgtilforordnedes kopier af valgakterne fra valgstederne, har vundet i Managua med en margen på 5%, og også i landets næststørste by, Leon.

Det er kutyme i Nicaragua at markere valgnederlag med beskyldninger om valgsvindel, men at PLC afviser valgresultatet i Managua og i Leon, og hævder at have vundet med en så stor margen, er alvorlig. På samme måde som PLC længe har advaret om svindel, advarer regeringen om, at oppositionen vil forsøge at miskreditere FSLNs kommende sejr med falske anklager.

Selve valgrådet betragtes af alle som en polariseret og utroværdig institution under regeringens kontrol, ikke en uvildig dommer i sagen. Kun når valgrådet frigiver stemmetal for de enkelte valgsteder kan parternes tal sammenlignes for at se, om der kan være grundlag for PLCs anklager.

Uregelmæssigheder

PLC rejser anklage om, at partiets valgtilforordnede mange stedet ikke fik adgang til valgstederne, Den nationale valgobservatørgruppe IPADE meddeler om systematisk ekslusion af PLCs valgtilfordnede fra valgstederne i 30 af landets kommuner.

Blandt andre uregelmæssigheder er valgsteder, der er lukket tidligt og sandinistiske valgbestyrere, der på valgsteder, hvor PLC fører, skal have sørget for at ikke at underskrive alle stemmesedler for bagefter at kunne begære afstemningstedets valgsedler udeladt af optællingen pga uregelmæssigheder.

Den anden nationale obervationsorganisation, Etica y Transperencia, der normalt stiller med 3-4.000 valgobservatærer, meddeler om uregelmæssigheder i 32% af landets godt 11,000 valgurner, men specificerer ikke uregelmæssighederne. EyT har med 30,000 observatører kapacitet til at observere samtlige valgsteder.

Manglende observatører

Det øverste valgråd har inviteret en gruppe latinamerikanske valgdomstole til at observere valget, men de nationale observatører har været begrænset til at observere udefra.

Den eneste nationale gruppe, der tilsyneladende har haft observatørstatus, er menneskerettighedsombudsmanden, som ledes af den sandinistiske loyalist Omar Cabezas, og som forlods har erklæret valget for retfærdigt.

IPADE siger i fjernsynets kanal 8, at ekslusionen af uafhængige valgobservatører, koblet med vidnesbyrd om at afvisning af valgtilforordnede, skaber grund til stor bekymring. EyT kalder valget det “mindst gennemsigtige” siden organisationen startede med at observere valg i 1996.

Stjålne, eksluderede og købte partier

Eksklusionen af PLCs valgtilforordnede er alvorlig fordi det på mange steder overlader stemmesedlerne i sandinistiske hænder. De andre deltagende partier er det liberale ALN, Kristent Alternativ AC, de gamle contrasoldaters parti PRN, som alle beskyldes for at være mere eller mindre under FSLNs kontrol i mange kommuner.

ALN var næststørste parti ved præsidentvalget i 2006, men har derefter mistet betydningt som andet end en massiv gruppe af valgtilforordnede, efter at valgrådet administrativt fjernede dets bestyrelse og dets formand Eduardo Montealegre og indsatte en ny formand, udpeget af Daniel Ortega. Efter at have mistet sit parti sluttede Montealegre fred med konkurrenterne i PLC mod at blive borgmesterkandidat i Managua. De tre andre har indgået politiske alliancer med FSLN.

To andre partier, reformsandinisterne i MRS og de konservative, blev frataget deres opstillingsret i juli, officielt for ikke at opfylde deres oplysningspligt til valgrådet vedr medlemmer af lokalbestyrelser mv. Begge partier har anbefalet deres vælgere at stemme imod FSLNs kandidater, dvs i praksis at stemme på PLC.

Vigtigt valg

Sandinisterne har gjort kommunevalget til en afstemning for eller imode regeringen, derfor er en valgsejr i Managua og i Leon afgørende for begge parter for at kunne bremse eller forstærke regeringens planlagte programmer, herunder en grundlovsreform, der skal tillade Daniel Ortega at stille op igen til næste præsidentvalg i 2011. I begge byer har vælgerne stået over svære valg.

I Leon har Frontens traditionelle flertal, der går tilbage til 1979, længe været på vipppen på grund af en upopulær borgmester.  I Managua er situationen uforudsigelig fordi ingen af de to spidskandidater synes særligt egnede til jobbet som borgmester: PLC har stillet den nationale politiske figur, men tilsyneladende kommunalpolitisk inderligt uinteresserede Eduardo Montealegre op, mens frontens kandidat er den forhenværende bokser Alexis Arguello, som ikke har gjort nogen stærk figur hverken som viceborgmester eller som borgmesterkandidat, og hvis klareste og tilsyneladende eneste politiske budskab, som gentages i hver tale og interview, er hans kompromisløse loyalitet overfor Daniel Ortega.

Opdaterede valgtal kl. 13:

Med 9800 ud af 11808 valgborde gjort op, melder det øverste valgråd CSE nu om sandinistisk valgsejr i 94 kommuner, sejr til PLC i 46 og til ALN i 3. Leon og Managua er stadig gået til sandinisterne. PRN har mistet sin ene borgmester, mens Eden Pastoras AC (der i praksis fører valgkamp fro FSLN) ingen borgmestre har fået.

Af særlig interesse for Mellemamerika Komiteen: Jinotega er fortsat liberal, mens Matagalpa ligeledes fortsat er sandinistisk.

Update kl. 15:30

Med 10162 valgborde gjort op giver valgrådet nu FSLN 91 kommuner og PLC 49. ALC får stadig 3.

Eduardo Montealegre genemførte fra ved middagstid et protestoptog, der nåede  frem til CSEs hovedkvarter ved to-tiden. Da de passerede el Zumen kom de i slagsmål med sandinister, der var skud, og en liberal tilhænger skal være død. Ligeledes en ni-årig pige. Der skal også have været slagsmål 3-4 andre steder i Managua. I Sebaco, hvor tællingerne viser næsten dødt løb, har begge parter erklæret sig for sejrherrer og de to serjsoptog er kommet i slagsmål med hinanden.

Den gamle guerillakommandant Eden Pastora, der er leder for Kristent Alternativ, har skræmt stenkastende unge PLCere væk fra sit hus ved at skyde op i luften. I TV i formidags opfordrede han de liberale at acceptere at revolutionen er gået frem i Nicaragua, og at de har tabt.

I Terrabona skal der ifølge La Primarisima også have været et dødsfald, en sandinist.

Tirsdag kl. 8:30: Alligevel ingen døde

Politiet meddeler, at de kender til fire, der er blevet såret af skud under gårsdagens uroligheder, men ingen dødsfald.

Ærkebiskoppen Brenes udtrykker bekymring om at alt er gået redeligt til under valget. Arbejdsgiverforeningen COSEP, PLCs formand Aroldo Aleman og PLCs kandidat i Managua, Eduardo Montealegre opfordrer til omtælling af valgrådets valgsedler af en “uafhængig” instans.

Valgobservationsgruppen IPADE har offentliggjort deres første rapport, som dog kun refererer andres anklager, ikke kvantificerer og ikke anfører egne observationer. IPADE opfrodrer til ro, til at bruge de formelle ankemuligheder, og beklager at de ikke i stand til at fremføre deres egen parraleloptælling for at afklare tvivlen om valgets resultat.

Til gengæld har de latinamerikanske observatører, som valgrådet CSE har inviteretet, udtrykt tillid til valget, men der er ikke offentlliggjort nogen detaljeret rapport.

Valgrådet opfordrer Montealegre til at indgive en formel klage ad de veje som loven foreskriver, fremfor kun at føre sin sag på gaderne og i medierne. Montealegre lovede i morgentv at gøre dette, men forsvarede gadeprotesten i går med, at uden denne ville enhver klage bare have forsvundet i bureaukratiet.

Ovenstående artikel er baseret på radio, internet og fjernsyn. Valgrådet har erklæret udlændinge uønskede i nærheden af valgstederne, en holdning, jeg har valgt ikke at udfordre.

3 thoughts on “Så var der også valg i Nicaragua…

  1. Jeg har vaeret i Nicaragua i knap 3 maaneder, siden 2 septemper. Jeg maa sige, at efter valget har jeg oplevet èn befolkning, som er mere usikker paa landets fremtid. Og naar jeg snakker med lokale i omraadet omkring jinotepe og La Conquista, hvor jeg bor, hersker der i hoej grad en stor frustration hos befolkningen over Daniel Ortegas magt og position i Nicaragua.
    Jeg tror naeppe situationen vil vende, hvis man ikke kan faa internationale valgobservatoerer under et fremtidig kommunalvalg igen til foraaret. I vaerste tilfaelde vil en borgerkrig opstaa.

    (ret mig endelig, hvis jeg er forkert paa den)

  2. Jeg var i Nicaragua i 1986/87, byggebrigade 6 måneder i El Carrizal nær La India, det var dengang der var uro i landet, støttet af USA, det kan naturligvis ske igen. Men, jeg glæder mig til at gense landet og de nica venner jeg havde dengang, rejser først i det nye år(3 mdr.).Håber derfor ikke at Peter Holst får ret, havde jo håbet på at gense et mere fredeligt land, følger naturligvis med i udviklingen og er helt på det rene med, at en Ortega stadig ikke er den mest ønskede person som statsleder, hverken af de besiddende i landet eller USA.
    Med ønsket om, at Nicaragua må få fred til at komme videre, det er utroligt at der ikke er rettet bare lidt op på fattigdommen siden jeg var der sidst, ikke ifølge de tal Sven fremlægger i sine udmærkede artikler.

    Kammeratlig hilsen

    Kai Birk Nielsen

  3. Ja, mange er meget sure, men jeg tror ikke, at det kommer til borgerkrig. Oppositionen har simpelthen for lidt tag i de folkelige klasser til det. Der er ingen, der vil dø for Montealegre, og endnu mindre for Aleman. Men der er stadig folk, der vil dø for Ortega, og endnu flere for det, som de mener, eller håber, eller beder til Gud om, at FSLN stadig står for.

    Desuden skal man ikke glemme at regeringens sociale programmer nået frem til over 100.000 familier i landet, ifølge deres egne tal. Det gratis skolevæsen er åbenbart et hit, (mens det gratis sygehusvæsen stadig er så dårligt, og har så lidt medicin, at det er mit indtryk at folk ikke mærker nogen væsentlig forskel). Der er stadig så stor fattigdom i landet, og caudillokulturen er stadig så stærk, at taknemmelighed er en vigtigere faktor end retfærdighed i manges politiske kompas. Og Ortega og Rosario kan altså regne med mange menneskers taknemmelighed for deres gode gerninger.

    Montealegre har også været dårlig til at bevise sine svindelpåstande, de liberale har nok svindlerisk bagage selv til at deres forargelse lyder ret hul, og det er lykkedes regeringen at skabe så meget forvirring om det hele, at mange ikke er overbevist om svindelen, selvfølgelig især sandinister. (For mig er det mere regeringens manglende evne og fremfor alt vilje til at modbevise anklagerne, end det er anklagernes troværdighed, der får mig til at tro, at regeringen ikke har rent mel i posen.)

    Så, ingen borgerkrig. Snarere en politisk krise, der bliver ved indtil den bider alvorligt på arbejdsgiverforeningens profitter, hvorefter de vil bede Ortega om at lave fred, og presse de liberale politikere til det samme, og vi vil få en eller anden topstyret magtdelingsaftale, lige som så mange gange før…

    Men som bekendt er det svært at spå, især om fremtiden, så det eneste sikre er jo nok, at det man tror vil ske lige netop er det, der ikke sker…

    /Sven

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s