Et måltid mod hadet!

En la Avenida Bolivar, 19 de julio 2008

Christian Korsgaard var i torsdags med til en konfrontation mellem hadets sataniske NGO-repræsentanter og folket, der var troppet op for at gøre livet surt for imperialismens lejesvende, og fandt forbavsende lidt had og satanisme, og da slet ikke blandt folket.

Det fik mig til at tænke på de stakler, der nu i mere end en måned har gået og kedet sig mod hadet i byens rundkørsler.

Oracion contra el odio...I går snakkede jeg med en repræsentant fra Nemagon-ofrenes lejr (det er den, der er på billedet), hvis daglige indsamlingsrunde bragte ham til mit kvarter. Ovenpå min tyver spurgte jeg ham, om jeg måtte stille ham et spørgsmål.

– Er det rigtig, at nogle af jer deltager i den der besættelse af rundkørslerne?, spørger jeg.

Det er et rygte, som jeg har hørt liberale bekendte føre til torvs.

– Ja, der er da nogle, der har taget imod tilbuddet om at tjene lidt håndører der. Men vi er der ikke som organisation. Budskabet er jo ikke særligt klart, noget med at bede for kærlighed… Vi er flere end tusinde i lejren, og det skal da nok passe, at du kan finde 15-20 af os der.

– Hvor meget tjener de?

– Det skal jeg ikke kunne sige, jeg er udenfor kommunikation på det punkt!, griner han, mens han vinker sin datter til sig og går videre til næste hus.

Andre grupper, som jeg fra “pålidelig kilde” ved, stiller mandskab til sandinistfrontens månedlange “besættelse” af rundkørslerne, som partikammeratnerne kalder det internt, er partiafdelinger og statslige funktionærer, der bliver “bedt” om at stiller nogle timer efter arbejde. Nærliggende CPC-er har til opgave at stille med maden.

Et måltid mad, partipligt og alt det, man er tvunget til at gøre for beholde sit job: Når man går den hysteriske konfrontation mellem de sataniske, parasitære landsforræddere og den diktatoriske, voldselskende, magtgale regering, som medier og partier i dette land tilyneladende lever i, efter i sømmene blandt almindelige mennesker, fordamper den tit i den slags hverdagsbekymringer. Måske vil den borgerkrig, som de mest idiotiske af landets politikere taler om, for en gangs skyld vise sig at være den krig, som ikke blev til noget, fordi ingen dukkede op til den…

Bananarbejdernes protestkamp mod den forgiftning, der langsomt er ved at slå dem ihjel, er næsten lige så gammel som århundredet. De har ligget i lejr overfor parlamentsbygningen i 17 måneder i denne omgang.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s