Wylie Coyote gør det igen!

No guns allowed

Som alle andre bloggere i hele verden hopper jeg nu også på krisevognen:

Ifølge George Monbiot, der skriver på Znet, har den globale finansindsustri indtil videre haft et tab på mellem en og halvanden trilliard dollars. Det er femten hundrede milliarder dollars, eller halvanden million millioner dollars. Vel i samme størrelsesorden altså, som hvis den samlede private boligmasse i Danmark, plus nogle af kontorerne, havde brændt ned på en uge.

Samme Monbiot citerer Pavan Sukhdev, en økonom fra Deutsche Bank, for, at alene den globale afskovning hvert eneste år koster os mellem to og fem trilliarder dollars, hvis man beregner værdien af de tjeneste-ydelser, som den nedhuggede skov tilfører den menneskelige økonomi: suge kul fra atmosfæren, give os rent vand, og så videre.

Hans pointe er selvfølgelig, at finanskrisen er en dværg sammenlignet med, hvad miljøchokket vil koste “os”, den dag det rammer “os” for alvor. (“Os” og “vi” skal her forstås som mediernes fiktive “os”, det vil i praksis sige de finanskoncerner, der ejer medieindustrien).

Hans anden pointe er, at den samme blindhed og kortsyn, der har fået liberalismens politikere til at fodre finanskapitalens stupide grådighed, stadig fodrer vores industrisamfunds blindhed og kortsyn, når det gælder den igangværende miljøkatastrofe. Det er de samme politiske og sociale mekanismer, der er på spil: finanskapitalens spekulationseventyr (eller “nyliberalisme” eller “globalisering”, kært barn har mange navne) har længe har spredt arbejdsløshed, død og fattigdom omkring sig blandt almindelige mennesker, men “vi” endelig har fået øjnene op for dets idioti nu, hvor det risikerer at koste aktionærer penge. Det vil være det samme med miljøchokket. Bare en størrelsesorden værre.

Buying a life 2 Løsningerne er lige så kortsigtede som de politiker, der har fremtvunget dem: skru yderligere op for “væksten” for at løse de problemer, som “væksten” skaber, giv pæmier til dem, der har har skabt krisen, lad de fattige og miljøet betale. (“Vækst” skal her forstås som mediernes “vækst”, dvs vækst i kurser og udbytter i de finanskoncerner, der ejer dem, ikke i livskvalitet, glæde, sikkerhed, tryghed osv, som alle er “eksternaliteter ” i et firmaregnskab).

Monbiot giver et eksempel: Islands regering overvejer nu at melde Island ind i EU og sætte skub på fiskeriet. Det vil lægge Island under EUs fælles fiskeripolitik, der allerede har ødelagt den europæiske fiskeri gennem overfiskning. Løsningen på finanskrisen er altså at skrue udbytningen af miljøet i vejret.

I forvejen har EUs overfiskning ført til, at EU igennem sine handelsaftaler tvinger afrikanske lande til at tillade det europæiske industri-overfiskningscirkus at migrere til Vestafrika, hvor vi siden 1979 har spredt sult, nød og miljøkatastrofe blandt fisk og fiskere. Siden 1994 er mængden af fisk, der fanges i Senegals farvande for eksempel blevet halveret. Dette i et land, hvor fisk er den væsentligste proteinkilde. Så Islands fremtid ligger i Senegal! Juhuu. Hvor ligger Senegals fremtid, når EU er færdig med det?

Den slags løsninger sælges til arbejderklassen og dens partier fordi “det vil redde arbejdspladser”. “Ja”, siger de til os, “Finanskapitalens krise er forårsaget af dens egen stupiditet og af politikernes medløberi, men vi skatteborgere må alligevel redde finanskapitalens profitmargen ikke for deres skyld, men for at redde vores jobs”. Vi nærmer os afgrunden – så sæt farten op! Jo hurtigere vi løber, jo længere kan vi blive i luften! Jamen hvor dumme kan vi være?

Buying a life 3Vil vi klare miljøchokket bedre? Det er her jo faktisk allerede. Spørg verdens forsikringsselskaber hvordan det går med miljø-katastrofe-forretningen. Spørg de fattige i New Orleans, Indonesien og Mellemamerika. Spørg verdens bønder, hvordan det går med høsten. Spørg forbrugerne i verdens fattige lande hvordan det går med fødevarepriserne (i Danmark, 10% af et famuliebudget, i resten af verden, 50-60%). Spørg alle de lande, som USA holder besat for at sikre sig verdensmonopol på energien. Spørg indbyggerne i verdens skove og strande, som er ved at blive så sjældne, at de skal bevares som turistobjekter for de rige fremfor levesteder for de fattige.

Det er altsammen miljøets “eksterne” omkostninger, der maser sig ind i regnskaberne, om vi vil det eller ej. Lige som ejendomsboomets “eksterne virkelighed” til sidst masede sig ind i regnskaberne (Hvor mange gange kan et endeligt antal mursten egentlig belånes? Hvor mange renter og afdrag kan en endelig mængde produktion egentlig betale for?)

Men fuck det, for som Naomi Klein skriver, er kriserne stadig så begrænsede, at de kan fodre en hel ny bølge af “katastofekapaitalisme”: de kan manipuleres som et nyt, profitskabende privatiseringsområde for finanskapitalen og serviceindustriens pirattogter. Så længe der kan tjenes penge, er der ingen kriser, og de kan stadig sælges til arbejderklassen som godt fjernsyn og arbejdspladser. For unge latinamerikanske mænd er et job i USAs besættelseshære i dag den bedste vej til et nordamerikansk immigrantvisum…

Kan du huske tegneserien med prærieulven og fuglen? Vi griner af den der tegneserie coyote, der trods alle hans Acme-løsninger altid ender med at skulle løbe i luften. Men vi hopper sgu selv på den gang på gang. Hvor længe?

Managua-Centro Face it, folks: De rige lande er rige nok. Væksten er blevet problemet, ikke løsningen. Vores økonomiske maskine skal lægges om fra vækst til udvikling. Vi skal ikke have flere nye dimster i vores liv. Vores forskere skal forske i forlænget levetid, mindre råvareforbrug, mindre energiforbrug for den enorme mængde dimster, vi allerede har, ikke i at udvikle nye. Vi må lære at udvise potens sammen med vores elskere i stedet for igennem vores nye biler, nye rejsedestinationer, nye skærme, eksotiske fødevarer og latterlige parfumer. Brug MINDRE benzin, i stedet for at ekspropiere de fattiges mad til biobrændsel. Kald vores fiskere hjem fra Vestrafrika. Drik mindre kaffe og betal mere for det. Lad Morales og Chavez være i stedet for at pumpe penge i at afsætte dem. Lad de fattige om at vokse lidt.

(Monbiots kommentar er desværre på Znets betalingsdel, men jeg kan da maile den til dem, der har interesse for det. Læg en kommentar.)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s