Guerrillakommandant i sultestrejke

Huelga de Hambre

Dora Maria Tellez, forkvinde for fornyersandinistpartiet MRS, er nu på 13. dag af sin sultestrejke i protest mod, at hendes parti er blevet frataget sin opstillingsret til det kommende kommunevalg. Hendes parti taler med store ord om, hvorfor den gamle guerillakommandant nu igen sætter sit helbred på spil for demokratiet i Nicaragua.

Eva Rasmussen og Erika Brenner har skrevet en artikel om sagen, som de har lagt ud på et MAK-debatforum. Den gengiver jeg her. Bagefter kommer jeg selv med nogle interviews og uddybninger:

“Nicaragua: Daniel Ortega anklages
Den legendariske eks-kommandant Dora María Téllez sultestrejker i protest mod den sandinistiske regerings overgreb

Af Eva Rasmussen og Erika Brenner

Der bliver dyttet og dyttet og dyttet i den trafikerede Rúben Darío rundkørsel i Nicaraguas hovedstad Managua. Hvert eneste dyt er et vi-er-med-dig til den legendariske eks-kommandant Dora Maria Téllez. I rundkørslens græs indledte hun for ni dage siden en sultestrejke i protest mod sin tidligere partikammerat, den sandinistiske leder og Nicaraguas præsident Daniel Ortega, der efter hendes og mange andres mening har manifesteret sig som diktator.

Dora Marias liv er i fare. Ikke udelukkende på grund af sultestrejken, som hun vil fortsætte til regeringen giver sig, men osse fordi de gamle kammerater er begyndt at bruge grove metoder mod hende. For et par nætter siden kom 12 hætteklædte forbi rundkørslen og fjernede alle sympatiplakater. De kørte i biler med overdækkede nummerplader.

Kommunalvalgsvindel
Dora Maria er leder af det sandinistiske reformparti, MRS, et udbryderparti fra Ortegas FSLN. Til november er der kommunalvalg i Nicaragua, en første prøve på Ortegas popularitet som præsident. Onsdag besluttede det øverste valgråd imidlertid at udelukke MRS, det konservative parti og to småpartier med den begrundelse at de ikke opfylder spillets regler for at stille op. Formanden for det øverste valgråd er fra det liberale parti. FSLN og de liberale vil gerne have valget for sig selv. De fire partier, som bliver udelukkede, fik 20 procent af stemmerne ved det valg, hvor Ortega generobrede præsidentposten.

Valgrådet gav allerede for nogle dage siden et vift med en vognstang, da det bestemte, at syv kommuner på Atlantkysten først kan holde valg 18. januar 2009. Det sker efter at det etniske parti Yátama, som støtter sandinisterne, har lidt en stribe nederlag ved de seneste valg til områdets landsbyråd. På denne måde har Yátama fået lidt mere tid til at omvende vælgerne.

EUs repræsentant i Mellemamerika, Francesca Mosca, kalder valgrådets indgriben en “begrænsning af det demokratiske rum” i Nicaragua.

Dora Maria kæmpede mod Somoza-diktaturet
Dora Maria er 52 år, historiker, sociolog og en skarp samfundsanalytiker. Og meget mere end det. I 1978 ledede hun en af flankerne på angrebet på National Paladset. Det var vellykket og blev afgørende for diktatoren Somozas fald.”

På besøg hos Dora
Selv tog Maggan og jeg forbi sultestrejken i søndags:

Huelga de Hambre

– Vi fik 200.000 stemmer ved valget i 2006. Ortega er bange for, at vi får 300.000 til kommunevalget i november.

Sådan forklarer Saul Lewites, bror til den afdøde præsidentkandidat Herty Lewites. Det øverste valgråds beslutning om at fjerne MRS-partiets opstillingsret. Denne søndag middag kredser han om guerillakommandantens aktion sammen med en tyve tredive andre tilskuere, ordensvagter, oppassere, organisatorer og sympatisatører, heriblandt mange kendte ansigter og flere gamle guerillakæmpere, der i dagens anledning har hevet stumper af deres militæruniformer frem fra skabet.

– Dav, velkommen, kommandant tre fra Sydfronten her, byder en venlig halvtredsårig organisator i kammouflage-tøj os velkommen.

– Jeg tror ikke vi rokker ved Daniel eller regeringen. Men vi kan få folkets opmærksomhed. Jeg er bekymret for kommandanten, men det er det rigtige hun gør. Situationen er kommet så langt, at vi må gøre noget drastisk nu.

Saul Lewites forklarer det sådan:

– Vi gør det her, fordi nogen bliver nød til at sige stop nu. Daniel Ortega har kidnappet partiet, og nu prøver han at kidnappe hele nationen. Hvis vi ikke siger stop nu, bliver det meget sværere og det vil koste meget mere blod at gøre det senere.

Huelga de Hambre

Til kamp mod diktaturet
Hvad der siges stop for, siger de klart og tydeligt: Daniel Ortega prøver at genindføre det diktatur, som blev afskaffet i 1979.

– Somozismo uden Somoza, det er hvad det er, siger “Comandante Tres”.

– Det her er ikke hvad vi kæmpede for dengang, det vi i min familie mistede en bror for. Tværtimod, det er det vi kæmpede imod, og som vi også må kæmpe imod igen, siger Saul Lewites.

Lewitesfamilien var med til at stifte sandinistfronten. Sauls og Hertys bror, Israel Lewites, døde som guerillasoldat iunder oprøret i 70erne. Et af Managuas store markeder bærer hans navn i dag.

I mine øjne synes det, som Ortega prøver at lave, ret beset at være et autoritært to-partisystem, hvor tredjepartier bliver stillet svære forhindringer af vejen, hvor de afgørende beslutninger bliver taget i enighed mellem de to partiers ledelser, og hvor staten ikke er bange for at bruge valgsvindel og politi, når det er nødvendigt for at sikre den aftalte magtdeling. Altså meget tæt på en kopi af USAs poltiske system. Men ingen ved deres fulde fem ville selvfølgelig ligefrem kalde USA for et demokrati…

Montealegre eller ej
Den politiske alliance, som har stillet sig solidarisk med protesten, behøver regeringen foreløbig ikke være bange for: bortset fra MRS selv og et par væsentlige medier er det mest et par middelklasse-NGOer-som-politisk-bevægelse, Bevægelsen af autonome kvinder, og den fallerede konservative politiker Bolaños lille gadeapparat, Bevægelsen for Nicaragua.

Fra eks-sandinistkredse (en støt voksende flok i disse tider) har en række kendisser og personligheder vist sig, og selve det borgerlige demokratis grand old lady Violeta Chamorro har også været forbi for at få taget et billede. Men noget der ligner bondebevægelse, beboerbevægelse eller fagbevægelse, har ikke vist sig.

– Man skal huske, at de fleste nicaraguanere er optaget af, hvor deres næste måltid mad kommer fra. Det bestemmer deres politik, siger Saul Lewites.

– Vores støtte er mest fra middelklassekredse, som har overskud til at tage et principielt standpunkt, og fra gamle kæmpere. Tre fjerdedele af os, der var med til at lave revolutionen, er jo ikke i fronten i dag. Men vi er de ægte sandinister.

Den person, der mangler for at give protesten politisk kød er Eduardo Montealagre, den af de liberale politikere der fik flest stemmer ved præsidentvalget og som nok var præsident idag, hvis det ikke havde været for Otrtegas dygtige splittelsesarbejde blandt de borgerlige.

Han blev politisk kastreret for flere måneder siden, da det samme øverste valgråd kendte ham ulovligt valgt som formand for sit eget parti, ALN. Som pludseligt partiløs endte han med slukøret at stille op som borgemesterkandidat i Managua for sin ærkefjende, Arnoldo Alemans, parti PLC.

– Nu må Montealegre bekende kulør: hvis han er for demokrati og mod pagten, må han træde tilbage som kandidat for Aleman og slutte sig til vores protest, siger Saul Lewites.

Huelga de Hambre

Mere om Dora Maria Tellez
Dora Maria Tellez er 52 år. Hun var som 22 årig næstkommanderende for sandinisternes erobring af Nicaraguas præsidentpalads i 1978, en af de afgørende guerilla-aktioner under oprøret mod diktatoren Somoza. Under den afsluttende offensiv året efter førte hun den guerillakolonne, der som den første af Nicaraguas byer befriede Leon. Under revolutionsårene fra 1979-1990 var hun sundhedsminister.

Hun tog siden en kandidatgrad i historie og blev i 2004 ansat som gæsteprofessor ved Harvard universitetet, men blev nægtet indrejse i USA, hvis regering betragtede hende som terrorist.

I 1995 stiftede hun sammen med forhenværende vicepræsident Sergio Ramirez det erklæret socialdemokratiske MRS, efter på en kongres samme år at have tabt en partikamp til Daniel Ortega, dengang støttet af FSLNs venstrefløj organiseret i tendensen “Demokratisk Venstre”. Splittelsen skete på uenighed med Ortegas linje om “mobilisering fra neden” for at forsvare revolutionens landvindinger, og frustration over manglende partidemokrati og -etik.

Mere om splittelserne i FSLN siden 1995
I 1999 brugte Ortega den position, som gentagne folkelige mobiliseringer og oprør havde givet FSLN, til at forhandle en magtdelingsaftale med daværende præsident Arnoldo Aleman og dennes parti, det liberale PLC. I denne såkaldte pagt delte de to partier udnævnelser til højesteret og resten af retsvæsenet, det øverste valgråd, og rigsrevisionen, samt ændrede valgloven for at forbyde lokale borgerlister og gøre det sværere for små partier at stille op.

I 1999 og ved flere efterfølgende partiopgør tabte FSLNs venstrefløj partikampe om denne magtdelingspolitik. I opgørene med sin venstrefløj fik Ortega støtte af “Blokken af Sandinistiske Entrepenører” under ledelse af erhvervsmanden og fhv. sandinistisk turistminister Herty Lewites, der blev sandinistisk borgmester i hovedstaden Managua i 2001.

Lewites var fortaler for samarbejde med den liberalt/konservative præsident Bolaños (2001-2006) i dennes opgør med Arnoldo Aleman. Den liberale partiejer blev i 2003, med sandinisternes stemmer, frataget sin diplomatiske immunitet og dømt en langvarig fængselsraf for korruption.

I 2004 fornyede Ortega imidlertid sin pagt med Aleman. Takket være sandinistiske dommere gav lempelige fængselsforhold (husarrest hjemme på godset og siden med bevægelsesfrihed i hele landet) Aleman mulighed for at fastholde sit greb om partiet PLC, og sikrede dermed Ortega borgerlig splittelse op til valgkampen i 2006. Det blev til sandinistisk valgsejr med kun 38% at stemmerne overfor to borgerlige kandidater, der sammenlagt fik over 50%.

Imens var Lewites blevet så populær som borgmester, at han i 2004 meldte, at han stillede op mod Ortega i det interne sandinistiske primærvalg om præsidentkandidaturet. Det interne primærvalg blev i stedet aflyst som “konkliktskabende”. En ekstraordinær partikongres i 2005, hvortil delegerede, der var kendt som Lewites-støtter blev nægtet adgang, eksluderede Lewites og valgte enstemmigt Ortega som kandidat.

Med denne kongres blev muligheden for intern opposition i sandinistfronten endeligt lukket. Siden 1995 har muligheden i forvejen mest været teoretisk: nederlaget og den efterfølgende forfølgelse var så sikker, at at stille op mod Ortega mest var noget man gjorde for at gå ud med et brag fremfor et suk, men nu er den væk.

MRS alliancen

Med Dora Maria Tellezes parti MRS som grundstamme stiftede Lewites en alliance, der under MRS-hatten samlede det ti-årgamle fornyerparti, en lang række personligheder fra sandinistisk parti- og kulturliv, samt sandinistfrontens venstrefløj, der som Bevægelsen for Sandinsitisk Fornyelse (med de samme bogstaver som MRS) under den fhv. guerillakommandant Monica Boltadonos ledelse endelig brød med partiet i 2006. De fik dog ikke politikken med ind i det nye parti, der mere blev Anti-Daniel end For-noget. Lewites døde af et hjertetilfælde midt i valgkampen, og hans efterfølger, den fhv. verdensbanksøkonom Edmundo Jarquin, fik 6.29% af stemmerne.

MRS blev til et midterparti, der med ærlighed og mådehold som slagord mest appelerede til middelklassekredse (en meget lile gruppe i Nicaragua), og kun fik tag i masserne i Lewites hjemegn Carazo syd for Managua.

Partiet er således netop et parti, hvis tilhængere dytter mens de kører forbi. Men der er kun 2-300.000 bilister i Nicaragua.

2 thoughts on “Guerrillakommandant i sultestrejke

  1. tANto amor demostro comandante , mucha admiracion por usted
    y mucho amor por usted!
    Siga adelante comandante dos!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s