Esperanza Margarita tre år

Esperanza Margarita 3 años

Så blev vores gudbarn Margarita tre år. Som det ses er hun er pige med store armbevægelser.

Piñataen var i lørdags, det halve af den splittede Flores-familie dukkede op sammen med den halve gade, så der var masser af børn, høj musik, og indkøbt kage.

Sidste år var kagen hjemmelavet af den konditortrænede kusine, men hun kom lige fra arbejde og det tog så lang tid, at vi startede to timer for sent, så i år opgav de det.

Stemningen blandt de voksne var lidt flad fordi alle de voksne kom fra arbejde, trætte og svedige, og fødselsdagen skulle bare overstås. Også på grund af den indre splid i Flores-familien og fordi gamle Papito lå syg inde i huset med et lever-onde.

Spliden i Flore-familien handler om hvem der er solidarisk og hvem der er nærig. Den ene halvdel synes vist nok at Nubias søster Olga ikke bakker op nok om Papito, Bella og om de efterhånden mange søskende og fætre fra den “uheldige” side af familien, der er døde af fattigfolks socialt betingede dødsårsager (to selvmord og et lever-kollaps). Olga har jo mand og store børn der alle arbejder, mens Nubia, der er alene og ikke engang har eget hus, føler sig alene med ansvaret.

Olga og hendes side, der jo er frelste og går i kirke hos den amerikanske sekt i Cine Cabrera, synes til gengæld at den ugudelige, dvs katolske, drikkende og rygende, side af familien selv er ude om det, at de slider hårdt for at holde sig oven vande og leve på anstændig vis og ikke har noget at give af, og mener vist desuden at de andre har mere end rigeligt, siden jeg og Maggan jo er der for at hjælpe med vores tilsyneladende uendeligt store chele-pung.

Så er der selvfølgelig alle dem i midten, der bare vil være venner igen, blandt andet mange af de unge.

En af Olgas døtre er sprunget fra den hellige vogn, går med fyre og i byen (hun er også trods alt over de 25 og må vel snart have lov til at have sit eget liv…) Hun føler sig ikke velkommen hjemme for tiden og søger trøst hos Nubia, og det gavner jo ikke venskabet mellem de to søstre Nubia og Olga.

Margarita Esperanza 3 años

Men for børnene var det fint. De slap for at danse så meget (det plejer at være noget de voksne tvinger børn til, men de var jo lidt åndsfraværende i dag), kagen var sød, maden varm, piñataen var fuld af slik og det blev til en enorm børnebunke på jorden da den endelig brast. Nabopigerne (det er de søde piger til højre for Esperanza) strøg som sædvanlig straks hjem så snart de havde fået deres kage og cola (og et halvsarkastisk “tak fordi I ville være sammen med os” fra den mundrappe Nubia).

Esperanza Margarita 3 años

Maggan og mig havde det også dejligt. Selv om vi tit skælder ud på Bella for sine mange fødsler, for ikke at kunne brødføde sine børn, for at være dum og naiv overfor mænd, er der helt klart noget hun kan: hendes børn er noget af det sødeste, der findes.

Cuatro hermanos

De to billeder fra piñata-slåningen er taget af Sven Flores (bagerst).

Læs mere om Flores familien. (Tjek især “Ikke lige vores år” for en mere afrundet skildring af Olgas kamp for et anstændigt liv)

Se flere billeder fra fødselsdagen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s