Sutiavas tæpper

Alfombras de Subtiava

Beboerne på et par af den indianske bydel Sutiavas gader, i Leon, laver hver langfredag disse skildringer i savsmul og sand med bibelske motiver. En kirkeprocession samme aften ødelægger dem alle sammen igen – så det er virkelig kunst, der er henvendt til nuet og til evigheden. Folk gør noget lignende flere andre steder i Leon, men Subtiavas skal være de allerflotteste.

I en folder udgivet af Den Begravede Helgens broderskab, som står for påskens processioner, står der at Sutiava blev kristnet i 1531 af franciscaner- og dominikaner-munke, som fulgte med de spanske erobrere. Kirkelivet med dets broderskaber, krikegårdsforvaltning, fester og processioner har lige siden været ramme om et lokalsamfund med en stolt, selvorganiseret og uafhængig indiansk identitet.

Alfombras de SubtiavaAlfombras de Subtiava

“Hvad krønikerne ikke taler om” skriver broderskabet, “er, at der i 1532 fandtes en Kranierute, eller den Den Hvide Sti, som henviser til ruten fra Leon til Segovias miner. Ruten blev afmærket med 200 indianske lig, der tjente som vejskiltning for spanierne. Denne grusomme gestus blev indklaget til kongen af Broder Bartolomé de las Casas”. Det er denne oprørske franciskanermunks katolicisme, som Sutiava siden har identificeret med.

Alfombras de SubtiavaAlfombras de Subtiava

Sutiava er blandt andet berømt for sin revolutionære tradition som et af de første kvarterer, der gjorde oprør mod Somoza i halvfjerdserne (det andet var Monimbo i Masaya, også et indiansk kvarter). Sutiava er også kendt for sin århundredgamle fejde med den mægtige Pellas-familie, Nicaraguas svar på Mæsk-dynastiet, uden hvis velsignelse ingen bliver præsident i dette land. Fejden handler om jord, som Pellaserne bemægtigede sig for at mætte deres Ron Flor de Caña mærkes tørst efter sukker, og som sutavianerne anser for tyvstjålet. Tvisten er blevet ført både indenfor og indenfor retssalene, og mangen en gang har kvæg fra Sutiava væltet sukkerør på den forkerte side af Pellas-familiens pigtråd.

Om Pellas-familien hørte jeg i øvrigt i 1991, at deres sukkermarker er så store, at der hvert år forsvinder landarbejdere i dem, som man aldrig hører fra igen. De bliver taget af djævlen, som familien har en pagt med. Denne pagt er årsagen til deres tilsyneladende evindelige held, og til, at ingen kan stille sig op ustraffet mod dem. Matagalpabonden, der fortalte mig det, var glad for at have sluppet fra sit høstarbejde i Pellas-familiens plantager med livet og sjælen i behold.

Alfombras de SubtiavaAlfombras de Subtiava

Mange af husene har lavet altre til at byde aftenens procession velkommen, en af dem endda med en levende Maria…

Alfombras de SubtiavaAlfombras de SubtiavaAlfombras de Subtiava

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s