Che forever og for alle

che-2

I dag den 7. oktober var vi til fyrre-årsdag for mordet på Che, stadig et fælles ikon for hele Nicaraguas venstrefløj: fra gamle sandinistkommandanter til cubanske solidaritetsarbejdere, fra autonome feminister til Managuas kommunalarbejdere…

che-4

… der indrettede denne lille mindepark i dagens anledning. Sådan er Nicaragua også: et land hvor Che er… ja, kommunal.

Comandante Doris Tijerino, guerillakommandant i 79, chef for politiet i 80-erne, parlamentsmedlem for FSLN i dag, glædede sig i sin tale over de mange unge, der fyldte godt op blandt de godt 1.000 tilstedeværende: “I giver håb om, at Che ikke forvandles til en plakat, men bliver ved med at være det han var, en levende mand, en revolutionær.”

Første gang vi deltog i den lille Che fest, der holdes hvert år i forskningscenteret CIPRES´anlæg, var det sortfolk, globaliseringsaktivister og den nicaraguanske zapatist-solidaritetskomite, der dominerede. Sidste år var valgår, og FSLN satte sig stærkt, og tungt, på showet, med blandet andet gode gamle Tomas Borge og en rigtig timelang kommandanttale, lidt af en showstopper.

I år var der også meget synlig sandinistisk tilstedeværelse, men det hele havde alligevel et ret personligt præg: Doris talte kort og rammende, det samme gjorde en af de cubanske læger, der har givet tusinder af fattige nicaraguanere synet igen, og en gammel veteran, der havde arbejdet med Che i Guatemala og havde kendt Carlos Fonseca, fik lov at rode sig ud i den ene erindring efter den anden.

Che-1

Mangfoldigheden er stadig stærk nok til, at nogle tør provokere sandinisterne med budskaber for retten til terapeutisk abort. Hun lægger ikke fingrene imellem:

“Vi giver jer ikke vores liv, hr. parlamentariker, ignorant.

Vi adlyder ikke jeres love, de herrer parlamentarikere, voldtægtsmænd

Ja til terapeutisk abort, hr. parlamentariker, mæ-hæ får, inkvisitator.”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s