Felix gjort op

Felix

Den 24. september gjorde det nationale katastroferåd de endelige skader op efter orkanen Felix, der ramte området omkring Bilwi på den nicaraguanske østkyst den 4. september.

Over 300 formodes døde. 70 lig er blevet fundet, 102 forsvundne vurderes døde på baggrund af beedigede vidneudsagn, og 133 er fortsat bare forsvundne – uden meget håb om, at de bliver set igen.

198.069 mennesker blev berørt af katastrofen, det er to tredjedele af den nordlige atlanterhavsregions befolkning. 20.344 boliger er helt eller delvis ødelagte, samt 102 skoler, 57 kirker og 43 sundhedsklinikker, 500 kilometer vej, 82 offentlige bygninger og regionens eneste havnekaj. 60% af højspændingsnetværkets kabler og tårne er nede og 90% af de almindelige elledninger. Det er langt det meste af infrastrukturen i området.

86.538 hektar afgrøder er gået tabt, 40.011 landbrugsdyr er døde – det er 70% af alle høns, 19% af alle grise og 10% af køerne. 427.000 hektar regnskov skal være skadet.

Regeringen anslår de samlede skader til 850 millioner dollars og har lavet en nødhjælps- og genopbygningsplan til 298 millioner dollars, herunder 148 millioner til genopbygning af de ødelagte eller skadede huse.

Man kan hente en powerpoint præsentation af regeringens skaderapport og genopbygningsplan på Radio La Primerisima. (Link i bunden af artiklen).

Regeringen skal nu ud i verden og fundraise på baggrund af denne plan. Daniel Ortega har fået megen kritik for at have misbrugt sit øjeblik i solen, da han den 25. september talte til FNs generalforsamling. I sin tale brugte han mere energi på at skælde ud over USAs imperialisme og forsvare iransk atomkraft, end på at bede om hjælp til Østkysten.

FN-systemet har udsendt en appel om støtte via FNs forskellige programmer på i alt 39 millioner dollars. Af disse penge havde FNs medlemslande den 19. september foreløbigt forpligtet sig til at dække 3.9 millioner. Det drejer sig om Canada, Danmark (med 40.697 usd), Norge, Island, Sverige, USA, EUs Kommision, og Luxemborg.

Regeringens katastrofeindsats får stadig generelt gode karakterer. Det største problem er stadig ikke mangel på nødhjælp men at få den frem til de afsidesliggende lokalsamfund.

Formanden for de praktiserende lægers organisation i Nicaragua, Leonel Arguello, advarer dog mod alt for megen selvtilfredshed fra regeringens side. Han melder fra Tasba Pri, hvor han lige han været, at de eneste regeringsmyndigheder, der fysisk er tilstede i denne afsides region, er hæren og politiet. De eneste der er i gang med genopbygning er NGOer, sagde Arguello på et offentligt møde den 27. september.

Det er tilsyneladende hæren og sundhedsministeriet, der er de mest aktive statsinstitutioner. Det er lykkes hæren at fragte ca. 1.100 tons nødhjælp ind i området med hjælp af en luftbro fra Managua, den nyligt genåbnede vej til Siuna, og helikoptere baseret i Bilwi. De to små transportfly og tre helikoptere, som Nicaragua selv råder over, får stadig hjælp af et Hercules-transportfly og tre helikoptere fra Venezuela. De helikoptere, som Honduras og USA havde stillet til rådighed for redningsaktioner, er taget hjem igen.

Sundhedsministeriets forebyggende sundhedsbrigader, der prøver at forebygge epidemier i orkanens kølvand, får hjælp fra et cubansk lægehold. Den 14. september dækkede i alt 36 brigader 72 af de ramte landsbyer – ud af i alt 337 ramte landsbyer og kvarterer. De har givet ca. 11.000 konsultationer, til en berørt befolkning på ca. 200.000.

Forrige post om Felix.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s