Det er rigtigt at generalforsamle

 Asemblea de la Cooperativa

Så er der generalforsamling i kooperativet “Joaquin Ochoa Flores”, som jeg har arbejdet sammen med i PROMAT-projektet. En dejlig oplevelse, faktisk, selv kedsomheden ved mødet vidner om, hvor godt disse mennesker er organiseret…

 Asemblea de la Cooperativa

I nogle kooperativer er der tendens til, at folk gror fast på taburetter – for at beholde magten, eller fordi det er svært at finde kandidater til formand, eller kasserer eller sekretær, i et samfund, hvor kun få “kan tale”, dvs har brudt med bondekulturens ydmyghed overfor byfolk, banker og myndigheder, og hvor så mange mangler skoleviden.

Men i dette kooperativ er de meget bevidste om behovet for rotation på de ledende poster. Blandt andet fordi de er en sammenslutning af fem gamle landsbykooperativer, og hver landsby skal føle, at de er tilgodeset i ledelsen. Reinaldo for oven har været formand for kooperativet, så formand for kreditudvalget og blev nu valgt ind som medlemsrepræsentant i økonomiudvalget.

 Asemblea de la Cooperativa

“Kan en kvinde stille op som formand?”, spurgte en af de kvindelige kooperativmedlemmer under valget til de ledende poster. Da kooperativet blev stiftet i 2001 var det med kun mænd som medlemmer. Alle mændenes koner blev dog hurtigt meldt ind – som en taktisk manøvre overfor PROMAT projektet, der krævede at 50% af de lån, projektet finansierede, skulle gå til kvinder.

På den baggrund er det ikke underligt, at kvindernes tavshed ved møderne har været et gennemgående problem i organisationen. Men langsomt er mændendes taktiske donortrick alligevel blevet til virkelighed. Måske har en kvinde, der nu ejer en eller to eller tre stykker kvæg, har gået til kurserne i kvægpleje og låneøkonomi, er lige så punktlig eller mere end sin mand med sine afdrag, sværere ved at holde kæft end hun før har haft det…

 Asemblea de la Cooperativa

Og en ny generation af kvinder – medlemmernes døtre, som nu selv er ved at blive medlemmer – er ikke så tavse som deres mødre. Margarito Mirandas datter Paola var ikke den tavse type, da jeg lærte hende at kende som fræk 11-årig i 1993, og hun har i hvert fald heller aldrig siden lært at tie stille.

I dag blev hun valgt ind i bestyrelsen som medlemsrepræsentant. Nu er to ud af fem bestyrelsesposter besat af kvinder, herunder den strategiske sekretærpost. Men de tungeste hverv – formand, næstformand, kasserer, det er stadig mænd. Og kreditudvalget, som er udvalget med mest medlemskontakt, og som behandler låneansøgninger og dermed vurderer deres naboer som landmænd og som mænd af ære, det er selvfølgelig også alle mænd med pondus.

 Asemblea de la Cooperativa

Mødet blev kørt effektivt og hurtigt med vedtægtsmæssig sagsorden: udvalgsberetninger, regnskab, aktivitetsplan og budget, valg til bestyrelse og andre ledendeorganer. Det er det første år at regnskabet faktisk viser overskud – noget forsamlingen og den afgående bestyrelse med rette er stolte over, selv om overskuddet kun er på 2.000 cordobas (600 kroner). Ifølge budgettet skal skuden næste år ikke bare løbe rundt, den skal give et mærkbart overskud.

Asemblea de la Cooperativa

De cirka fyrre familier i kooperativet deles om en forretning med en omsætning på godt 100.000 kroner og en lånefond i arbejde på cirka samme beløb. Omsætningen er skabt af renter på lån til medlemmerne, køb og salg af tyrekalve, som er finansieret af Jernbanegadefonden hjemme i Danmark, og ved at kooperativet er blevet den lokale forhandler af billig gødning fra Venezuela -det første håndgribelige resultat for disse stålsatte sandinister af deres regerings alliance med den bolivarianske revolution.

Lånemidlerne stammer for to tredjedels vedkommende fra PROMAT og betyder , at ca. to tredjedele af medlemmerne har lidt arbejdskapital fra deres kooperativ hvert år – det meste er investeret i kvæg. 2.500 kroner per familie er ikke meget at drive landbrug for, ikke engang i Nicaragua. Det er måske nok til at alle medlemmerne har mælk en gang imellem, og kan sælge en kalv i ny og næ. Ikke nok til at komme ud af fattigdommen.

Men selv den største flod starter som et lille kildevæld, og kooperativet har pt. en låneansøgning inde hos det statslige landbrugsudviklingsinstitut på mere end 100.000 dollars. Hvis den går igennem, kan al den kapacitet, der er opbygget i deres mange års arbejde med PROMAT, omsættes til reel udvikling for medlemmerne, og til evne til at optage flere.

Hele formålet med PROMAT har da også været, at gøre bønderne i stand til at arbejde med og styre så store summer, selv sætte dagsorden for hvad de skal bruges til, og få dem til at yngle. Hvis de får pengene, vil en af PROMATs vigtigste succesindikatoret, “evne til at tiltrække ekstern kapital”, være opfyldt i Terrabona.

Det vil også være et bevis for, at den sandinistiske regering faktisk mener det alvorligt med, at de hellere vil investere i de små landbrug fremfor, som de forrige regeringer, i storbrug og godsejere.

 Asemblea de la Cooperativa

Det, der slår mig mest ved mødet er hvor velkendt og almindeligt det hele er. Bogholderen, der pligtskyldigt gør medlemmerne opmærksom på de problemer, som hans tal ellers let kunne skjule. Udvalget for intern revision, der gennemgår navne og beløb for alle, der er bagude med kontingenter og låneafdrag. Budgettet, hvor man klart kan se, hvor meget der går til bestyrelsesfrokoster og hvor meget der går til medlemsaktiviter.

Den velkendte diskussion om afstemning med håndsrækning (“så stemmer folk bare som den, der rækker hånden op først”) vs. hemmelig afstemning (“åh nej, vi kommer til at være her hele dagen!”), der efter håndsoprækning afgøres til fordel for den hemmelige afstemning. Blandt andet efter at flere kvinder har talt for det – måske for at kunne stemme uafhængigt af deres mænd.

 Asemblea de la Cooperativa

Jeg kan dog stadig mærke den inderlighed og næsten ærbødighed, folk har overfor afstemningshandlingen, som er karateristiske for dette nye og selvbevidste demokrati. For mange er det stadig hver gang et følelesladet øjeblik – medbestemmelsen som handling og den synlige anerkendelse af selv den mest undertrykte og fattige bonekones ret. Noget som denne lille sandinistiske enklave i en liberal bondekommune føler som en gave, de både har vundet til sig selv, og givet til de utaknemmelige liberale, med mange ofre.

Nun, mule, bike, kids and rain

Men rigtignok, vi er der næsten til solnedgang. Ligesom nonnen på den anden side af gaden fanges vi af eftermiddagsregnens styrtskyl, og folk må gå hjem i mørke og ankeldyb mudder – nogle har tre timer til fods eller til hest hjem til gården. Vi holder møde på præstegårdens skole, som kooperativet har lånt til lejligheden. “Lokal allianceopbygning” og “maksimal brug af lokale ressourcer” kalder vi det i PROMAT – to til succesindikatorer, som nonnens tilsynekomst minder mig om, at vi altså kan sætte kryds ved…

Til sidst det uundgåelige børnebillede. En af de fede ting ved “kvindernes aktive deltagelse”, som det hedder på MAKs projektsprog, er de mange børn, der altid dukker op til møderne…

 Asemblea de la Cooperativa

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s