En samtale om abort

Bondehus i Amparo

Kvindebevægelsen i Nicaragua sætter i næste uge gang i en kampagne for mødres liv i forbindelse med graviditet. Det får mig til at tænke på en samtale, jeg havde i oktober 2006 med tre nicaraguanske bønder om det dengang kommende forbud mod terapeutisk abort, det vil sige abort for at redde moderens liv.

(NB: Billedet er et modelfoto).

Vi er på besøg i et bondehjem langt ude i Nicaraguas bondeland. Jeg sidder i stuen og snakker først med konen, som jeg vil kalde Carmen:

– Jeg er imod at denne lov (der tillader terapeutisk abort(red.)) bliver vedtaget, siger hun. – Præsterne siger den kan blive misbrugt, at den kan åbne op for at alle kan få abort.

– Abort er meget hårdt, forklarer hun.

– Præsten viste os en film. Man kunne se barnets hovede prøve at undvige pincetten og han sagde, at det var som om fosteret vidste det var i fare. Først blev fødderne hugget af, så benene på kroppen og til sidst hovedet. Det var meget hårdt at se på.

– Og så er det jo en synd. Det har biskopperne erklæret, og det skal man jo også tænke på. Det er en dødssynd, siger de.

– I øvrigt kan alle der vil jo få prævention nu om dage, og så må man tage konsekvensen.

– Men hvis man er meget syg, eller hvis barnet er alvorligt misdannet, så er det ok.

Kærlighed med i spillet

Da jeg spørger, hvad hun mener om abort i forbindelse med voldtægt, siger hun:

– Jeg tror ikke man kan blive gravid med en voldtægt, hvis man slås og råber og kæmper imod. Hvis der ikke er nogen følelser med, hvis der ikke er nogen kærlighed, så kan man ikke blive gravid. Hvad tror du?

– Ja, der var den sag med de to piger på ni og ti, der blev gravide, men det var en sag om misbrug i hjemmet igennem lang tid. Hvordan tror du man kan blive gravid i så ung en alder? Her i landsbyen får pigerne først menstruation når de er 14 eller 15…

Mord er mord, men alligevel

Doña Carmens mand kommer ind og giver sit bidrag:

– Det er en forbrydelse, som skal straffes, siger han.

– Hvis man myrder et barn…, siger han, og synker i halsen, før han fortsætter:

– Vi så en film, det var meget hårdt at se på, hvordan instrumentet huggede fosteret i stykker. Denne forbrydelse er, som når man slår enhver anden i hjel, slår han fast.

Men Doña Carmen spørger så sin mand: – Og hvad hvis moderen er syg, og den medicin der vil redde morderen vil dræbe barnet?

– Ja, så må man jo vurdere hvis liv er mest værd, svarer han. – Om barnet skal dø for at redde moderen, eller hvis moderen skal dø for at redde barnet.

– Hvis moderen har kræft og skal dø alligevel, opnår man jo intet ved at slå barnet ihjel, vel? Men hvis moderen efterlader fire børn, så skal man også tænke over det: det liv, der er på vej, mod de liv, der allerede er.

I orden at redde moderens liv

Doña Carmens lillesøster, der til daglig bor og arbejder inde i hovedstaden, blander sig i samtalen:

– Ja, her er jeg altså ikke enig med Sandinistfronten. Hvis det er for at redde moderens liv, så synes jeg, det må være i orden.

Sandinistfronten stemte for forbuddet i oktober, også selv om det betød, at partiledelsen måtte vride armen om på nogle af dets parlamentsmedlemmer. Alle tre bønder er forresten sandinister ”til døden”, som man siger her i landet.

Tanker

Samtalen efterlader mig med en hel række tanker:

  • At Doña Carmen ikke har opdaget, at det ikke drejer sig om et nyt forslag, der vil udvide muligheden for abort, men om en eksisterende lov fra 1893, som kirken vil have fjernet.
  • At den Katolske Kirke har ført en meget håndfast propagandakampagne overfor sine menigheder, med prædikener og filmforevisninger i kirkerne. Jeg får siden fra anden side bekræftet min mistanke om, at der er tale om en film fra den nordamerikanske anti-abortbevægelse.
  • Hvordan spørgsmålet om voldtagne pigers rettigheder bliver kompliceret af bondekulturens forestillinger om fødsel, liv og død, hvor graviditet ikke kun er et spørgsmål om biologi, men også om kærlighed.
  • At alle tre bønder i virkeligheden taler for terapeutisk abort, de to af dem uden at vide det. De er blevet narret.
  • Jeg bliver som mange gange før slået af, hvor nuanceret og reflekterende disse såkaldt ”uvidende”, ”primitive” og meget troende bønder behandler en følsom sag. De lever tæt på liv og død hver dag og kan sagtens foretage komplicerede moralske, etiske og praktiske afvejninger af mødres og fostres ret til livet, efterladte børns ret til en moder, prævention, og kirkens trusler om helvede. Hvis de bliver ordentligt informeret, vel at mærke. Jeg ville ønske, at venstrefløjen derhjemme kunne diskutere f.eks. muslimske venstrefløjspolitikeres tørklæder på samme niveau.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s