Til bondemesse i Muy Muy

Den 28. april var vi til landbrugsmesse i Muy Muy. Her havde nogle af de kooperativer, der arbejder i “mit” PROMAT2 projekt, fået deres egen stand. Det var et resultat af projektets arbejde med at hjælpe kooperativerne udvikle deres markedsføring og deres imagearbejde.

Koooperativerne tog plancher og produktprøver med: fra La Dalia (tv) havde de kakao og bønner, fra Nombre de Jesus (mf) bananer m.m., fra San Ramon (th) bønner og “chaya”. Største problem: alle ærgede sig over ikke at have flere varer med.

Feria La DaliaFeria Nombre de JesusFeria San Ramon

feria RosaFeria Irineo

Rosa (tv) fra La Dalia fandt en gruppe bønder, der solgte kanel og peber-planter. Hun købte noget kanel med hjem til urtehaven.

Irineo (th), der er formand i Terrabona, havde kig på en hakkemaskine.

– Næste gang må vi tage penge med til at købe sådan en, sagde han. – Vi kunne leje den ud til medlemmerne, når de skal hakke sukkerrør og palmer til tørtidsfoder til kvæget .

Ellers var skuet præget af hele fire solpanel-sælgere (tv), maskiner som denne trækbare generatordrevne malkemaskine (mf): “Den må da være alt for dyr i drift”, var kommentaren hos “vores” bønder, der sjældent har mere end fire-fem diende køer af gangen, og kun trækker 4-5 liter ud af hver.

Og, selvfølgelig, et dusin kvægavlere fra hele landet (th), som dog ikke fik solgt særligt mange af deres smukke avlstyre: – Ingen i hele kommunen ville nogen sinde kunne give de 10,000 usd, de beder om. Den eneste, der har solgt en tyr, er den lokale avler, som solgte en til 2,000 usd, sagde Pilar fra kooperativet i Muy Muy småfnysende.

feria solarferia malkemaskineFeria ganado

Øvelsen var en god erfaring , og om ikke andet tjente den til at vise vores folk lidt om, hvordan markedet ser ud.

– Nu ved de da, hvad de tyre, de går og sælger til hinanden, faktisk kan sælges for, som projektets markedsføringsrådgiver Ulises sagde.

Og forhåbentlig er de blevet overbevist om, at de sagtens kan være med hos de store, selv om de hver især er ret så små. (“Vi forener os mellem de små for at markedsføre stort”, som standens motto var.)

Læs mere om PROMAT2 projektet hos Mellemamerika Komiteen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s