Lille by, stort helvede

Den ser ikke ud af så meget, Leon Viejo – “Gamle Leon”. Nicaraguas første hovedstad, grundlagt i 1528 og forladt kun 82 år efter.

En køn landsby, en række husfundamenter under kølige træer på en gammel kvægmark, en lille bakke, hvorunder byens fæstning lå begravet indtil orkanen Mitch skyllede murstenene frem i 1998, og en udsigt til Managuasøen og de fire omkransende vulkaner.

Udsigten og træerne, fornemmelsen af stedets historie, og guidens forargelse over hvad slags mennesker, der grundlagde hendes land, er stedets væsentligste attraktioner.

De lave murfundamenter tegner den lille by, hvis hovedgade løber 500 meter i hver sin retning fra den centrale plads: katedralen og kirkerne, klostrene, herberget, guldsmedjen, købmandsgården.

– I Nicaragua har vi et ordsprog: “Lille by, stort helvede”.

Det er guidens reaktion, da Maggans søster Marita, hvis besøg er anledning til vores turistdag, undrer sig over, hvordan det mon havde været at gå på de her gader for 400 år siden.

Byens stempler

For at illustrere påstanden viser hun os byens kongelige guldsmedje, hvis boks med guldbarrer og dets stempel med det kongelige sejl gjorde det til landets første nationalbank.

Det er også stedet, hvor de indianske slaver blev brændemærket, inden de blev ført til afskibning fra værftet i El Realejo. Slaveeksporten til guld- og sølvminerne i Peru og til fragtarbejdet over Panamatangen var landets første og største eksportvare i den tid, spanierne regerede landet fra Leon Viejo.

Hundreder af tusinder døde i Panama i de 40 år det tog, indtil spanierne fik avlet tilstrækkeligt af de mere hårdføre muldyr til at overtage opgaven med at fragte guld fra Stillehavet til den ventende Karibiske guldflåde.

Guiden viser os også pladsen, hvor tolv lokale Chorotega-krigere blev henrettet af krigshunde til fornøjelse for de 200 conquistadores, som havde husstand i den lille by. Mord, sygdomme og slaveri betød, at efter få årtier var alle indianere forsvundet fra byens omegn – og kilden til både eksportindtægter og til arbejde på spaniernes ejendomme forsvandt.

På samme plads lod guvernøren og lystmorderen Pedrarios Avila i 1528 byens grundlægger, Francisco de Cordova, halshugge. I kirkekrypten ved siden af lå de begge begravet side om side i hundreder af år – den ene uden hoved.

– Så der ligger Pedrarios og må høre på sit offers klagende spørgsmål i al evighed: hvor er mit hovede?, siger guiden.

Guds straf

De par hundrede spanske erobrere, præster, munke og handelsmænd og deres husstande, som befolkede byen, lå i evig indbyrdes strid. Hele tre munkeordener byggede kirke og kloster i den lille by, men den megen gudelighed formåede ikke at skabe fred. Måske fordi munkene havde for travlt med at forfølge de indanske kvinder – igen ifølge vores guide.

Da byens og landets første biskop blev snigmyrdet af sine egne naboer følte beboerne, at nu var de gået for vidt, og begyndte at spekulere på, om byens dage var tale. De følte, det kun var et spørgsmål om tid, før Guds straf ramte dem.

I 1509 begravede vulkanen Monotombo byen i aske, og i 1610 væltede et jordskælv de fleste af byens teglstens- og adobehuse. De spanske beboere tog det som et vink med en vognstang fra Gud og forlod alle byen. Den blev flyttet ud på Stillehavssletten, hvor det nuværende Leon ligger, og hvor der tilfældigvis stadig var et leve- og arbejdsdygtigt Chorotega-samfund at snylte på – det, som i dag er bydelen Sutiava i Leon.

One thought on “Lille by, stort helvede

  1. Hej Sven og Maggan, Ja, sikken en start og retfærdig straf og ende på det gamle Leon. Men er vi meget bedre i vore dage?
    Kan I have en dejlig påske! Hejs også fra Ole, Ruth.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s