Nybyggere i kaffeparadiset

I går besøgte vi Nicaraguabrigade 2007 i dens landsby i La Pintada i Matagalpa. Landsbyen er en af vinderne fra Las Tunas kampen, hvor en gruppe landarbejdere mod alle odds vendte den store kaffekrise fra 2001 til deres fordel, og vristede 5 godser ud af hænderne på Matagalpas fallitramte kaffeborgerskab.

Komiteen har foreslået brigaden denne landsby for at vi kan lære mere om denne kamp, og om den nye organisation, Las Tunas kooperativet, som de 600 vindere fra Nicaraguas sidste “mini-jordreform” er ved at skabe.


Jeg synes altid der er både utroligt rørende og utroligt opløftende at besøge disse unge landsbyer, som vi i Komiteen har været så heldige sommetider at kunne støtte her i Nicaragua og i Guatemala. Fornemme arrene og historierne, som fylder disse sejrende veteraner fra seje jordkampe fulde af voldelig undertrykkelse og bitre skuffelser, og mærke stoltheden, energien og håbet, mens deres nye landsby tager form.

Det er som altid et spændende eksperiment, om det lykkes landarbejdere at forvandle deres organisering og kamperfaring til god landmandskab og markedssnuhed. Her i La Pintada har de omdøbt det gods, de har vundet, til “Nuestra Tierra” (Vores Jord). De par bønder, jeg nåede at tage tale med, udstråler den kærlighed til jorden og stolthed over sejren, som deres navnevalg antyder.

Landarbejderforbundets rådgiver Donald, som jeg arbejder sammen med i Matagalpaprojektet, sagde da også til mig forleden: “Ja, folkene i La Pintada er dem, som landbrugsreformen i 80erne var tænkt til, dem som er født til jorden.”


Landsbyen er kun tre år gammel, men de har nået langt: husene er ved at tage form, mens bliktage og sammenflettede bambusvægge erstatter plastikken. Næste skridt er mudderlageret, der skal beskytte mod den bidende bjergkulde.

Der er pinligt rent og ordentligt i de små huslodder langs landevejen, blomsterbede og fejede jordterrasser vidner om husstolthed, naboskab og god organisering. De har bygget latriner og bragt drikkevand til landsbyen, har anlagt overrislede grøntsagsbede, har forberedt en planteskole for kaffebuske, og pukler med at genoprette den misligeholdte plantage.

Stedet udstråler både armod og håb, som er i et kapløb med tiden. Kun 30 af de oprindeligt over 80 familier holder stadig sammen om at drive kaffeplantagen, resten har valgt at modtage deres lille jordlod og gå videre ad egne veje.

Og som altid: kaffeplantager er de smukkeste steder at bo og arbejde, jeg kender. Det virker som et dejligt sted at være brigadist!

Se flere billeder på min side hos Flickr.

Se også Tina Agerbaks artikler og billeder hos Mellemamerika Komiteen.

Læs mere om Mellemamerika Komiteens solidaritetsbrigader.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s