Mødre skal ofre sig for livet i Nicaragua

Antiabort plakat i Managua

En mulig venstrefløjssejr i det nicaraguanske valg den 5. november kan paradoksalt nok komme til at betyde stramninger i forbudet mod abort. Nicaragua slutter sig måske snart til den håndfuld lande, der forbyder alle former for abort, også hvis moderens liv er i fare.

March for livet

Den 6. oktober demonstrerede ti-tusinder af nicaraguanere foran parlamentet for “retten til livet”. Folk kom fra hele landet. Alene biskopperne i landdistrikterne Matagalpa og Esteli havde tilsammen organiseret 60 busser af troende.

Modsat andre demonstrationer blev de religiøse demonstranter, med biskopper og ledere fra protestantiske sekter i front, ikke mødt med knippelsuppe, men af parlamentets præsidium.

Med den sandinistiske parlamentsformand Rene Nunez i spidsen lovede de parlamantariske partiers ledere snarest at fremføre et lovsforslag, der vil øge strafferammen for ulovlig abort fra 1-3 år til 10-20, og vil lukke den nuværende lovgivnings eneste smuthul, nemlig adgang til den såkaldte terapeutiske abort, hvor abort ikke straffes hvis moderens liv er i fare.

Hvis det lykkes at indføre det totale abortforbud, vil Nicaragua blive det tredje land i Latin Amerika, der ikke tillader abort under nogen som helst omstændigheder.

Kvindegrupper prøvede at gøre gengæld ved demonstrationer og happenings den 10. oktober, men overfor for menighedernes tusinder kunne kvindesagsforkæmpernes få hundrede fremmødte aktivister ikke stille meget op.

Terapeutisk abort har været tilladt i Nicaragua siden 1893. Kampen mod den har været den katolske kirkes slagsag siden 2003. Dengang bragte en niårig pige, der var blevet voldtaget og fik foretaget en abort trods kirkens offentlige fordømmelse, de nicaraguanske sind i kog.

Karaktermord og kirkepolitik

Kirkesamfundendes massemobilisering skal ses i sammenhæng med valgkampen op til Nicaraguas kommende præsidentvalg den 5. november. Den katolske kirke og en række protestantiske kirkesamfund har valgt at markere troens politiske magt ved at gøre parolen ”Stem ikke på en aborttilhænger” til det religiøse Nicaraguas budskab under valget.

Truslen om at få blive fordømt fra landets prædikestole har været effektiv. De tre største partier har alle udtalt sig til fordel for et forbud. Det drejer sig om Jose Rizos højre-populistiske Konstitutionelle Liberale Parti, Eduardo Montealegres konservativt-liberale Nationale Liberale Alliance og Daniel Ortegas venstre-populististiske Sandinistfront. I en meningsmåling offentliggjort den 29. september fører Ortega med 31 procent af stemmerne, mens Montealegre og Rizo deler de borgerlige stemmer mellem sig med henholdsvis 26 og 14 procent.

Kun den socialdemokratiske udbrydergruppe fra sandinistfronten, Den Sandinistiske Reformbevægelse – med 16 procent af vælgerne bag sig – har fastholdt sin støtte til den nuværende lovgivning.

– Jeg er tilhænger af den terapeutiske abort, fordi når moderens liv er i fare er det ikke længere et sprøgsmål om abort, men om at redde livet, sagde reformsandinisternes kandidat, den pæne økonom Edmundo Jarquin, med en mangeårig karriere i Verdenbanksystemet bag sig.

Reaktionen er ikke udeblevet. Jarquin anklages nu af lige så pæne biskopper for at være”morder” og for ”at dyrke dødens kultur”.

Kirketro venstrefløj

Nicaragua har en stærk kvindebevægelse, og siden kommunevalget i november 2004 regeres tre fjerdedele af befolkningen af sandinistiske borgmestre. Alligevel forlod sandinistfronten, der præsenterer sig som en revolutionær, anti-imperialistisk forkæmper for de fattiges sag, i august sin hidtidige tilslutning til den terapeutiske abort.

Bag holdningsændringen ligger, at sandinisterne ser det kommende valg som deres bedste chance siden 1990 for at vinde den politiske magt i landet. Under valgene i 1996 og 2001 spillede hyrdebreve, der blev oplæst under de katolske gudstjenester, en vigtig rolle i sandinistfrontens valgnederlag. Sandinistfronten har derfor længe bejlet til den katolske kirkes elite for i det mindste at opnå dens neutralitet i det kommende valg den 5. november.

Gud og tilgivelse spiller en central rolle i alle Daniel Ortegas taler, den katolske kirkes hvid-gule farver har sneget sig ind på alle Sandinistfrontens plakater og reklamematerialer i takt med at de rød-sorte kampfarver er forsvundet, præster inviteres til at holde prædikener på mindedagen for den sandinistiske revolution den 19. juli. Den nye tilnærmelse blev – til stor forargelse for nogle, og stor fornøjelse for andre – offentligt markeret i 2005, da Daniel Ortega og hans mangeårige livspartner og kampagneleder Rosiario Murillos lod sig vie – for anden gang – af Nicaraguas ærkebiskop under en stærkt opreklameret ceremoni i Managuas katedral.

Bordet fangede for sandinistfronten, da Rosario Murrillos i august erklærede, at FSLN forlod sin hidtidige tilslutning til nuværende abortlov.

– Nej til abort, ja til livet. Ja til til de religiøse overbevisninger, ja til troen, ja til den søgen efter Gud, Han, der alle dage giver os alle styrke til at genoptage vandringen, sagde de revolutionæres kampagneleder.

Onde tunger påstår, at Daniel Ortegas indflydelse i retssystemet, og den katolske kardenal Miguel Obandos påståede behov for ikke at blive retsforfulgt for finansielle julelege i driften af et privat katolsk universitet, også spiller en rolle i den nylige forbrødring mellem de gamle dødsfjender.

Sige et, gøre andet

Umiddelbart synes kirkens og de tre største partiers holdning at være en folkesag. Avisen El Nuevo Diario offentliggjorde i 2005 således en meningsmåling, hvor 82% svarede ja til, at ”terapeutisk” abort skulle gøres strafbart.

Men der er stor afstand mellem offentlige ytringer om abort og nicaraguanske kvinders virkelighed. Ifølge Nicaraguans Sundhedsminsisterium svarer landets aborttal til, at 72 ud af hver 100 kvinder i Nicaragua får en abort i løbet af deres liv.

Nicaraguas sundhedsministerium anslår, at der udføres ca. 32.000 aborter om året. Det er cirka en femtedel af alle graviditeter. Kun seks af disse aborter er lovlige.

Hvert år behandler landets hospitaler over 6.000 kvinder for komplikationer fra ulovlige aborter.

Også hvad angår prævention er den talte moral ude af trit med virkeligheden. Trods kirkens fordømmelse af al prævention svarede 40% af alle kvinder og 68% kvinder i et fast parforhold ja til, at de bruger prævention, i en undersøgelse lavet af Nicaraguas folketællingsinstitut.

Vind i kristne sejl

Abortkampen er spydspidsen, men bagved ligger en bredere kamp. Den katolske kirke øjner i disse år en chance for at genvinde lederskab blandt de kristne trossamfund i Nicaragua, og for at genvinde samfundsmæssig indflydelse, blandt andet i lovgivning og i skolevæsenet.

Også den stærke protestantiske bevægelse, hvoraf mange sekter er filialer af de samme amerikanske kirker, der står bag Bush-regeringen i USA, øjner lignende muligheder. Et lige så sigende, men mindre alvorligt indslag i valgkampen, har således været sandinisternes forslag sidst i september om at lempe på miljølovgivningen, så det bliver sværere for søvnløse naboer at stoppe protestantiske menigheders aften- og natgudstjenester. De har det med at blive meget langvarige og meget larmende, efterhånden som Jesus og helligånden griber hele menigheden med tungetale, bøn og sang.

Dette slag for religionsfriheden, som kirkerne ser tingene, var et resultat af Daniel Ortegas bejlen til en forsamling af 600 protestantiske præster.

Flere faktorer giver troens politisering magt. Først og fremmest at fattige nicaraguanere søger til troen som aldrig før i en situation, hvor ingen verdslig magt synes i stand til at vise en vej ud af fattigdommen for landets flertal.

Men også at den liberale bevægelse har forandret sig. For 100 år siden var det denne bevægelse, der adskilte statsmagten fra kirkmagten, gjorde uddannelsesvæsenet verdsligt, og indførte retten til terapeutisk abort. Men dagens liberale har ligesom i andre verdensdele fundet det hensigtsmæssigt at tage Gud til sig.

Samtidig forlader også venstrefløjen – som i Nicaragua udgør den stærkeste organiserede politiske bevægelse – gamle ideologiske standpunkter til fordel for politisk hensigtsmæssighed.

Feministflugt

Den umiddelbare politiske pris, som Sandinistfronten betaler for dette skred, er formodentlig ret lille, da de fleste aktive feminister for længst har forladt partiet, i flere bølger.

Den første umiddelbart efter valgnederlaget i 1990, da mange feminister ikke længere behøvede at skjule deres utilfredshed med den begrænsede opbakning, som lighed mellem kønnene, seksuelle rettigheder og kvinderettigheder havde fået i krigstidens Nicaragua.

Dernæst i 1998, da partiet afviste at tage anklager fra Daniel Ortegas steddatter om mangeårig seksuel misbrug alvorligt. Kvindebevægelsen har det sidste års tid været en af drivkrafterne i en protestbevægelse vendt mod alle politikere under slagordet fra Argentina: ”Gid de alle forsvinder”.

One thought on “Mødre skal ofre sig for livet i Nicaragua

  1. Kære Sven

    Tak for en spændende artikel. Utroligt at religion på den måde får lov til at sætte den politiske dagsorden, inden for de områder den har interesse i.
    Desværre kommer det ikke som den store overraskelse for mig. Jeg havde dog håbet, at Sandinisterne havde holdt sig uden for dette spil. Det viser din artikel jo tydeligvis at de ikke gør. Måske skal jeg overveje emnet “religion som norm skabende faktor”, med Nicaragua som Case.

    Hav en god dag,

    Kærlige hilsener

    Nicolai

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s