Så fik Maria sin fødselsdag
Den 18. blev Maria fire. På børnehjemmet holdt de en piñata om måneden, hvor de fejrede alle månedens fødselsdage. Nu skulle Maria have sin første fødselsdag, der var hendes helt egen. Hun ville have en klovn, der malede på børnene, ligesom der har været ved de andre fødselsdage på gaden. Hun ville have en prinsesse-piñata. Og hun skulle være klædt som en prinsesse. Hun fik det hele, og lappede det i sig.
Læs mere »
Papegøjekløften
Det er IKKE Guds stille natur, det her. Det er Guds meget larmende natur. Der er 130 indfødte og 40 overvintrende fulgearter, og de råber alle i munden på hinanden. Brøleaberne, der selvfølgelig har fast adresse langs Sendero del Congo, er altid meget højlydt fornærmet, når vi kommer til deres hjørne af skoven. Når papegøjerne – der er tusinder af små grønne chocoyos, der bor her – ved tre-firetiden kommer hjem til deres reder i klippen ved vandfaldet, er larmen usigelig.
El año viejo
Han bliver fyldt med krudt, plejet med smøger og sprut, og sat på en bænk foran huset, hvor han sidder hensunken med en flaske i lommen og et skod i munden, indtil klokken nærmer sig midnat. Så bliver han båret ned på stranden eller ud på vejen og futtet af. Med ham går lasterne, ondskaben og dårligdommene, som man ikke vil have med ind i det nye år, op i røg.
Godt nytår!
Læs mere »
Anvendt tropisk klimaforskning
Igennem langvarige og meget ihærdige empiriske undersøgelser har Oso med stor nøjagtighed kunnet bestemme den præcise lokalisering af husets køligste punkt.
Min yngste kalv
Han er kun 6 dage gammel, min yngste kalv. “Min” kvægflok er nu vokset fra seks til ni, og der er en til på vej.
I Bountyland igen
Så trodsede vi endnu engang diverse disfunktionelle deadlines og dertilhørende sort snagende samvittighed, bankbogens bævrende balance, masser af mavesure myg og de sidste sørgelige stumper af socialistisk samvittighed for at bruge to nætter i vores yndlingsbountyland, gringoghettoen Playa El Coco på Nicaraguas dollarkyst nede ved San Juan del Sur.
Bay Watch Oso
Oso har et underligt forhold til vand. Han elsker at svømme, når det er varmt – men kun i ferskvandslaguner, han kan kan ikke lide havet. Og så bliver han helt balstyrrig når han kommer ud af vandet.
Managua – Mellemamerikas Venedig
Det er ikke en flod. Det er en af Managuas hovedveje. Det er helt normalt. Det er bare regntid.




















