Midaldrende mænd

I går blev han anholdt og fængslet. De gik og huggede kaffebuske fri af lianer og krat, da den forhenværende ejer kom med en betjent. De har et flot dokument, et “asignationsbrev” uden megen juridisk gyldighed, men i regeringens pastelfarver og med en kommandants underskrift. Ejeren havde en dommerkendelse på, at ejendommen ikke måtte røres før ejendomsforholdene var helt klarlagte. Fængslingen holdt i fire timer, før en anden dommer blev overtalt til at annulere den førstes kendelse.

Hvis jeg var Daniel…

På Modkraft, hvor jeg også blogger, er 1o punkts-manifester populære for tiden.  Det sker i en bred diskussion om, hvad socialisme og socialistisk politik er, og om der overhovedet er grundlag for det i dagens verden. Her er mit bidrag, som kunne kaldes Ti grunde til, at Daniel Ortega ikke er socialist. Eller Ti grunde til, at jeg ikke er sandinist. Eller Ti punkter til, hvad der kunne have været socialistisk politik i Nicaragua.

Så here goes:

Hvis jeg var Daniel…

Da Daniel spillede trumf

Det skandaløse kommunevalg blev dyrt for Daniel Ortega. Ikke alene mistede han sin møjsommeligt opbyggede goodwill hos arbejdgiverne, det katolske kirkehierarki og de europæiske og nordamerikanske donorer. Han måtte også spille sit afgørende magtpolitiske trumfkort ud: eks-præsidenten og stortyven Arnoldo Alemans frihed.

Din indre pinolero

Det er ikke fordi det er et godt billede, men se på det alligevel.

USA-forbrydere hjælper Sandinos kristne sønner vinde mere frihed

"Den nationale forsonings og enheds regering: Folket som præsident! At adlyde folket er at adlyde Gud! Forenet vil Nicaragua triumfere. Borgermagt."

Nicaragua stander i våde efter kommunevalgets fiasko. Udenlandske donorer suspenderer det ene program efter det andet. Parlamentet er lammet,  når det ikke er fordi de liberale medlemmer strejker, så er det fordi de sandinistiske obstruerer. Imens er vigtige bevillinger frosset inde. Den internationale krise rammer så småt turist- og pensionist-skattelysbranchen, byggeriet og tekstilindustrien, hvor 15-19.000 arbejdere er blevet fyret.

Alligevel går det godt: Sandinos sønner har besejret imperialismens lakajer, landet er friere fordi det er fattigere, og USA har set sig sort på regeringens kristendom. Mod Gud kæmper imperialismen helt sikkert forgæves, ikke? Hugo Chavez er stadig på vores side, og så har vi russisk flådebesøg!

Så var der også valg i Nicaragua…

Det er mandag morgen, og tv er fuld af gårsdagens kommunalvalg. På de sandinistiske kanaler optagelser fra nattens sejrsfester. På de borgerlige studieinterviews med bekymrede politikere og observatører.

Med 39% af valstederne optalt meddeler valgrådet ifølge La Primarisima om sandinistisk sejr i 101 af de 146 kommuner, hvor der afholdes valg. Det 12 flere ned de havde før – partiets annoncerede mål var 10. Sejren omfatter hovedstaden Managua og 10 ud af 14 departementshovedbyer.

Sultestrejke slut

I går mandag sluttede Dora Maria Tellez sin sultestrejke, tilsyneladende efter anbefaling fra hendes læger. Jeg bringer Eva Rasmussens artikel, som hun sendte ud på MAKs debatforum.
(Billedet er fra i søndags. En af de betjente, der passer på aktionen, holder frokostpause, med Managuas katedral i baggrunden.)

Guerrillakommandant i sultestrejke

Dora Maria Tellez, forkvinde for fornyersandinistpartiet MRS, er nu på 13. dag af sin sultestrejke i protest mod, at hendes parti er blevet frataget sin opstillingsret til det kommende kommunevalg. Hendes parti taler med store ord om, hvorfor den gamle guerillakommandant nu igen sætter sit helbred på spil for demokratiet i Nicaragua.

Autonome kvinder langer ud efter Daniel Ortega

“Politisk messianisme og præste-retorik om det obligatoriske moderskab, det er den rød-sorte himmels tilbud til de fattige”, sådan lyder en nicaraguansk kvindeorganisations dom over den sandinistiske regering.

I en annonce i landets dagblade langede Nicaraguas Autonome Kvindebevægelse den 8. marts ud efter Daniel Ortega og hans regering. De beskriver Nicaragua som et land, hvor kvinders ret til politisk deltagelse er en”infam vittighed”, og hvis regering fører “kvindehadsk” politik, der reducerer kvinder til “daglejere” og “fødemaskiner” uden rettigheder, og med “dødsdom for komplikationer under graviditet”.

Bevægelsen udpeger præsidentens egen person til at være selve symbolet på “maskulin straffrihed” i voldssager, og sammenligner hans kønspolitik med den tyske fascismes kvindesyn med kinder, kirche, küche (børn, kirke, køkken).

Et år med den bolivarianske republik

Det er blevet hverdag at have en sandinistisk regering i Nicaragua. Der er gået et år siden den gamle revolutionshelt Daniel Ortega efter 16 år i kulden igen krøb ind på præsidentposten med 38% af stemmerne og med løfter til alt og alle: til amerikanerne om at opfylde frihandelsaftalen CAFTA, til landbruget om at genforhandle selvsamme CAFTA, til fagbevægelsen om ret til overenskomster og til de taiwanesiske og koreanske fabrikanter om fortsat at kæle for tekstilsindustriens behov for lavtlønnet, lydig og disciplineret arbejdskraft.

Hvordan går det i den nyeste bolivarianske republik?