Familieforpligtelser

Så kom Mayra forbi en dag. Det er Mercedes datter fra første ægteskab. Vi har ikke set hende i to et halvt år, siden hun tog til Costa Rica for at søge lykken. Der er en hel klan af Jarquin familien i Costa Rica, som hjælper hinanden til job og husly, en langsomt skiftende flok af søskende, fætre og kusiner, som har holdt et permanent brohoved åben for familien siden sidst i 90erne. Jarquin-familien arbejder med lidt af hvert i San José, i huset, bag disken, på kontor. En af brødrene var i byggeriet indtil en eller anden slags maskine med en meget skarp kant tog det meste af et ben. Han halter nu rundt på en platinknogle i benet, takket være Costa Ricas arbejdsgiveransvar, og er hjemme på gården igen.

En dag i historien

Forleden var vi oppe og besøge Masaya vulkanen syd for Managua. Som sædvanlig flot, imponerende, smukt, osv. Se bare billedet. Og Nicaraguas stort set eneste børnevenlige museum.  Men det er ikke pointen.

Pointen er den lille oplysningsfolder, som vi fik med og heri et lille stykke tekst, som sådan cirka gik ud på: ”Nationalparken Masaya-vulkanen blev stiftet ved lov den 24. maj 1979.”

Hmm, tænkte jeg. Hvad var det, der ellers skete i 1979?

Korrumperende historier

Et par venner i Danmark har i forskellige anledninger spurgt mig om historier om snyd, mistillid og korruption i Nicaragua. Jeg ved endnu ikke helt hvad disse historier egentlig siger noget om. Korruption i fattige lande bruges tit som både “kulturelt betinget” forklaring og “materielt betinget” symptombeskrivelse for den skæve udvikling. Og indgår alt for tit i snævertsynede fortællinger om “sådan er de bare, og derfor er de anderledes, og de bliver sgu aldrig civiliseret, og bare de bliver hjemme”. Det er alt sammen for enkelt.

Men den er der, korruptionen, og her er nogle af de historier, jeg kom i tanke om.

Hvis jeg var Daniel…

På Modkraft, hvor jeg også blogger, er 1o punkts-manifester populære for tiden.  Det sker i en bred diskussion om, hvad socialisme og socialistisk politik er, og om der overhovedet er grundlag for det i dagens verden. Her er mit bidrag, som kunne kaldes Ti grunde til, at Daniel Ortega ikke er socialist. Eller Ti grunde til, at jeg ikke er sandinist. Eller Ti punkter til, hvad der kunne have været socialistisk politik i Nicaragua.

Så here goes:

Hvis jeg var Daniel…

Da Daniel spillede trumf

Det skandaløse kommunevalg blev dyrt for Daniel Ortega. Ikke alene mistede han sin møjsommeligt opbyggede goodwill hos arbejdgiverne, det katolske kirkehierarki og de europæiske og nordamerikanske donorer. Han måtte også spille sit afgørende magtpolitiske trumfkort ud: eks-præsidenten og stortyven Arnoldo Alemans frihed.

Din indre pinolero

Det er ikke fordi det er et godt billede, men se på det alligevel.

USA-forbrydere hjælper Sandinos kristne sønner vinde mere frihed

"Den nationale forsonings og enheds regering: Folket som præsident! At adlyde folket er at adlyde Gud! Forenet vil Nicaragua triumfere. Borgermagt."

Nicaragua stander i våde efter kommunevalgets fiasko. Udenlandske donorer suspenderer det ene program efter det andet. Parlamentet er lammet,  når det ikke er fordi de liberale medlemmer strejker, så er det fordi de sandinistiske obstruerer. Imens er vigtige bevillinger frosset inde. Den internationale krise rammer så småt turist- og pensionist-skattelysbranchen, byggeriet og tekstilindustrien, hvor 15-19.000 arbejdere er blevet fyret.

Alligevel går det godt: Sandinos sønner har besejret imperialismens lakajer, landet er friere fordi det er fattigere, og USA har set sig sort på regeringens kristendom. Mod Gud kæmper imperialismen helt sikkert forgæves, ikke? Hugo Chavez er stadig på vores side, og så har vi russisk flådebesøg!

Jeg vil hjem, papi!

Roberto i taxien på vej til busstationen.

- Papi! Jeg vil hjem.

Det er Roberto. Han står og græder. Han er ikke fuld, men har drukket. Klokken er 10. Da han var forbi i morges ville han ikke hjem, ville arbejde dagen igennem så han kunne tage hjem med lommen fuld af mønter, redde lidt ansigt hjemme hos bondefamilien i Esteli. Nu er han allerede tilbage uden en øre i lommen, men med brændevinsstanken ud af munden. Endnu en dag, der startede i beslutsomhed og tog en omvej om det første glas, så snart der kom en mønt i lommen.

Kommunevalget: genoptælling torsdag

Det øverste valgråd CSE annoncerer i fjernsynet, at de i morgen vil påbegynde genoptælling af afstemningsakterne fra de godt 2000 valgborde i Managua. Rådet inviterer repræsentanter for FSLN og PLC til at deltage for at føre opsyn med optællingen. De tre hidtil bemærkelsesværdigt tavse og usynlige – de har ikke været med til pressekonferencerne – liberale medlemmer af valgrådet skulle jo også være garant for, at optællingen sker ordentligt (hvis de ikke er blevet købt eller trynet)… Med denne “koncession” til Eduardo Montealegre, som CSE kalder det, er der rejst et – spinkelt – håb om afklaring af den spændte situation i landet.

Alligevel ingen døde, siger politiet

Som sædvanlig giver END den hele armen og lidt til: "Krig i gaden" er altså en overdrivelse...

Politiet meddeler, at de kender til fire, der er blevet såret af skud under gårsdagens uroligheder, men ingen dødsfald.

Ærkebiskoppen Brenes udtrykker bekymring om alt er gået redeligt til under valget. Arbejdsgiverforeningen COSEP, PLCs formand Aroldo Aleman og PLCs kandidat i Managua, Eduardo Montealegre, opfordrer til omtælling af valgrådets valgsedler af en “uafhængig” instans.

Valgobservationsgruppen IPADE har offentliggjort deres første rapport, som dog kun refererer andres anklager, ikke kvantificerer og ikke anfører egne observationer. IPADE opfordrer til ro, til at bruge de formelle ankemuligheder, og beklager at de ikke i stand til at fremføre deres egen paralel-optælling for at afklare tvivlen om valgets resultat.

Til gengæld har de latinamerikanske observatører, som valgrådet CSE har inviteret, udtrykt tillid til valget, men der er ikke offentliggjort nogen detaljeret rapport.

Valgrådet opfordrer Montealegre til at indgive en formel klage ad de veje som loven foreskriver, fremfor kun at føre sin sag på gaderne og i medierne. Montealegre lovede i morgentv at gøre dette, men forsvarede gadeprotesten i går med, at uden denne ville enhver klage bare have forsvundet i bureaukratiet.

Check La Prensas billedgalleri.