Svens blog

Historier fra Mellemamerika

Christiana-huset i El Ocotal

Brigade 2009

I weekenden var vi i Jucuapa og Rancho Grande og besøge årets brigade. Luft, bjerge, ømme ankler, lange vandreture op og ned ad skrænter til det der hus, der altid ligger lige ved…

Læs mere »

marts 25, 2009 Skrevet af Sven Gårn | Rejser og udflugter, brigade | , , , | 5 Kommentarer

Så skal Nubias hus bygges færdigt

Xiloa, Mateare

Dette indlæg er til Nubias venner

Nubias nye hus har længe stået med mure og tagstivere, men uden tag og døre og stadig uden el og vand.

Det har stået stille med byggeriet fordi Nubia selv ikke har kunnet finde penge til at gøre det færdigt, og Maggan og mig har heller ikke kunnet undvære mange penge ad gangen. Men nu skal det være.

Vi har lagt 300 usd ud, som er nok til materialer, og der mangler stadig 100-200 dollars til arbejdsløn, føre vand og el frem, og lave latrin. Vi synes selv vi i første omgang har råd til at give de 100 USD og prøver så at presse resten ud af alle andre, der regner sig for hendes venner.

Læg en besked med en mailadresse, eller send en mail, så sender jeg et kontonummer. Sæt bare gysserne ind, så skal vi nok få dem brugt i en fart!

kh

Sven

marts 24, 2009 Skrevet af Sven Gårn | Flores - en barriofamilie | | Endnu ingen kommentarer

Korrumperende historier

Policia de Transito

Et par venner i Danmark har i forskellige anledninger spurgt mig om historier om snyd, mistillid og korruption i Nicaragua. Jeg ved endnu ikke helt hvad disse historier egentlig siger noget om. Korruption i fattige lande bruges tit som både “kulturelt betinget” forklaring og “materielt betinget” symptombeskrivelse for den skæve udvikling. Og indgår alt for tit i snævertsynede fortællinger om “sådan er de bare, og derfor er de anderledes, og de bliver sgu aldrig civiliseret, og bare de bliver hjemme”. Det er alt sammen for enkelt.

Men den er der, korruptionen, og her er nogle af de historier, jeg kom i tanke om.

Læs mere »

marts 20, 2009 Skrevet af Sven Gårn | Nicaragua | , | 3 Kommentarer