Hvis jeg var Daniel…

På Modkraft, hvor jeg også blogger, er 1o punkts-manifester populære for tiden.  Det sker i en bred diskussion om, hvad socialisme og socialistisk politik er, og om der overhovedet er grundlag for det i dagens verden. Her er mit bidrag, som kunne kaldes Ti grunde til, at Daniel Ortega ikke er socialist. Eller Ti grunde til, at jeg ikke er sandinist. Eller Ti punkter til, hvad der kunne have været socialistisk politik i Nicaragua.

Så here goes:

Hvis jeg var Daniel…

Da Daniel spillede trumf

Det skandaløse kommunevalg blev dyrt for Daniel Ortega. Ikke alene mistede han sin møjsommeligt opbyggede goodwill hos arbejdgiverne, det katolske kirkehierarki og de europæiske og nordamerikanske donorer. Han måtte også spille sit afgørende magtpolitiske trumfkort ud: eks-præsidenten og stortyven Arnoldo Alemans frihed.

El año viejo

Han bliver fyldt med krudt, plejet med smøger og sprut, og sat på en bænk foran huset, hvor han sidder hensunken med en flaske i lommen og et skod i munden, indtil klokken nærmer sig midnat. Så bliver han båret ned på stranden eller ud på vejen og futtet af. Med ham går lasterne, ondskaben og dårligdommene, som man ikke vil have med ind i det nye år, op i røg.

Godt nytår!