USA-forbrydere hjælper Sandinos kristne sønner vinde mere frihed

"Den nationale forsonings og enheds regering: Folket som præsident! At adlyde folket er at adlyde Gud! Forenet vil Nicaragua triumfere. Borgermagt."
Nicaragua stander i våde efter kommunevalgets fiasko. Udenlandske donorer suspenderer det ene program efter det andet. Parlamentet er lammet, når det ikke er fordi de liberale medlemmer strejker, så er det fordi de sandinistiske obstruerer. Imens er vigtige bevillinger frosset inde. Den internationale krise rammer så småt turist- og pensionist-skattelysbranchen, byggeriet og tekstilindustrien, hvor 15-19.000 arbejdere er blevet fyret.
Alligevel går det godt: Sandinos sønner har besejret imperialismens lakajer, landet er friere fordi det er fattigere, og USA har set sig sort på regeringens kristendom. Mod Gud kæmper imperialismen helt sikkert forgæves, ikke? Hugo Chavez er stadig på vores side, og så har vi russisk flådebesøg!











