Et måltid mod hadet!
Christian Korsgaard var i torsdags med til en konfrontation mellem hadets sataniske NGO-repræsentanter og folket, der var troppet op for at gøre livet surt for imperialismens lejesvende, og fandt forbavsende lidt had og satanisme, og da slet ikke blandt folket.
Det fik mig til at tænke på de stakler, der nu i mere end en måned har gået og kedet sig mod hadet i byens rundkørsler.
Wylie Coyote gør det igen!
Som alle andre bloggere i hele verden hopper jeg nu også på krisevognen:
Ifølge George Monbiot, der skriver på Znet, har den globale finansindsustri indtil videre haft et tab på mellem en og halvanden trilliard dollars. Det er femten hundrede milliarder dollars, eller halvanden million millioner dollars. Vel i samme størrelsesorden altså, som hvis den samlede private boligmasse i Danmark, plus nogle af kontorerne, havde brændt ned på en uge.
Samme Monbiot citerer Pavan Sukhdev, en økonom fra Deutsche Bank, for, at alene den globale afskovning hvert eneste år koster os mellem to og fem trilliarder dollars, hvis man beregner værdien af de tjeneste-ydelser, som den nedhuggede skov tilfører den menneskelige økonomi: suge kul fra atmosfæren, give os rent vand, og så videre.
Anvendt tropisk klimaforskning
Igennem langvarige og meget ihærdige empiriske undersøgelser har Oso med stor nøjagtighed kunnet bestemme den præcise lokalisering af husets køligste punkt.
Er de gode eller onde?
- Jeg kender liberalismen. Jeg ved, hvad det vil sige, når den rige og loven går hånd i hånd, siger min gode ven, bonden og kvægmanden Reynaldo fra El Arado i Terrabona.
Reynaldo, hans kone Mercedes, Maggan og mig sidder i bondestuen i El Arado og taler om den sandinistiske regering. Jeg har mildt brokket mig over, at Daniel Ortegas regering er så konfrontationssøgende. Reynaldos svar er en fortælling fra hans egen slægtshistorie, fra hans bedstefars tid, sikkert engang i 40erne eller 50erne.
Alt det, du aldrig troede du ville vide om at være bonde
Endelig er de her. De mange, der går med planer om at stifte et landbrugskooperativ, men ikke helt har kunne hitte rede i, hvordan vi skulle gribe det an, har nu et sted at hente råd og tilfredsstille vores indre bonde.
Ortega og Murillo til kamp mod imperialismen!
Ja, jeg ved det godt. NGOerne er nogle slemme drenge. Jeg har også læst Petras. Jeg har endda læst Grigsby (slå den!).
Så jeg ved godt, at NGOerne er et produkt af liberalismen og koncernledet globalisering. At de er et udtryk for mellemlagenes klasseinteresse, at de taler for de fattige men ikke er de fattige, at mange af dem mest er optaget af at sikre egne jobs, at de er mere afhængige af at pleje deres internationale donorer end deres fattige målgrupper, og samtidig aldrig selv tænker længere end at finde finansiering til det næste projekt. At de prøver at monopolisere deres målgrupper for at forhindre at midler tilflyder “konkurrenterne”, og at disse “konkurrenter” ofte er de folkelige bevægelser. At de dermed tager saft af kraft ud af folks egen politiske og folkelige organisering og erstatter det med en fattig efterligning, som de så kalder “civilsamfund”.
Jeg ved det godt. Alligevel blev jeg ikke glad, da jeg læste, at 17 lokale og internationale NGOer, herunder det britiske Oxfam og det svenske Forum Syd, er under luppen for støtte til “ulovlige” organisationer og “illegale aktiviteter”.


















