Nogle kvinder og deres mænd
Det her er tænkt som en lille perceptions-test. Ser kvinder anderledes ud sammen med deres mænd, end når man ser dem alene?
Da jeg sad og skar disse billeder af bønder fra Terrabona til, blev jeg opmærksom på, og lidt skræmt af, hvor forskelligt jeg opfattede kvinderne, når jeg så dem alene og sammenmed deres mænd. Er mine øjne blevet for tilvænnet det machismo-samfund, jeg lever i?
Se på bondekvinden sammen med sin mand foroven. Og alene forneden. Er det kun mig, der ser hende anderledes?
Her er Paola med sin far Margarito:
Her er det samme billede af hende, men uden Margarito:
Her er Marta med hendes mand Balbino:
Og her, samme Marta, men uden Balbino:
Nå, har jeg afsløret den skjulte sexist i os alle, eller kun i mig selv?
2 Kommentarer »
Skriv en kommentar
Om mig
Jeg hedder Sven Gårn Hansen og er journalist og solidaritetsarbejder. Jeg bor i Managua, Nicaragua med min kæreste Maggan og Oso (det er ham på billedet).
Jeg er tilknyttet Mediesyndikatet Monsun og Mellemamerika Komiteen.
Barndomserindring fra USA i 60erne og 70erne.
Nogle af mine oplæg og workshops.
De fleste billeder på denne blog ligger på Flickr. Du kan se dem i større opløsning ved at klikke på selve billedet for at komme til Flickr, derefter klik på “all sizes”.
-
Abonnér på Svens blog:
-
Nyeste billeder
More Photos Links om/fra Mellemamerika
Links om/fra Nicaragua
Links om/fra verden
Hej kære Sven.
Det er simpelt hen (men det er IKKE simpelt!) hammergodt og – flot, det samlede materiale på din blog om Matagalpa og “vores” bønder.
Jeg bliver helt varm og glad, når jeg (som nu!) sidder og kigger billeder.
Keep on tracking, Sven! Du ER på sporet!
Take it easy, but take it! Revolutionær tålmodighed, betyder det vist!
Bedste hilsner til jer begge
Finn
Tak for de varmende ord, Finn.
Jeg var i dag netop til møde med UNAG of ATC om den endelige evaluering af PROMAT projektet, og blev endnu engang glad om hjertet over, at vi i MAK har kunnet spille en rolle i en så god proces som reorganiseringen af bondebevægelsen i Matagalpa har været, og stadig er. Der er heldigvis stadig meget tilbage at skrive om den sag!
/Sven