Gravid teenager møder Vor Herre Kristus
I dag var FNs internationale dag for kvinders sundhed. Det fejrede Movimiento Feminista med en demonstrationskaravane, hvor Jens Galschiøts gravide teenager besøgte Nicaraguas parlament, sandinisternes partisekretariat (der også tjener som præsidentkontor) og statuen af Cristo Rey – Vor Herre Kristus (foto). Jeg var desværre kun med ved statuen.
Se flere af mine fotos her (Billederne bliver desværre vist med det sidste først…).
Nanna og Tina fra MAK var med hele dagen. Læs Nannas artikel på MAK og se hendes fotos. Se Tinas fotos.
Alle posts om dette emne her.
Buying a life
Det er ti år siden det første indkøbscenter åbnede i Managua. Dengang virkede det som et slags bizart vindue til en helt anden verden. Nu rummer byen hele fem, og de udgør den materielle ramme for en ny middelklasse forbrugskultur. Her et fitness-show i Galarias Santo Domingo.
Kampagne for kvinders liv i gang
Så startede kampagnen for kvinders liv op, med en pressekonference, en universitetsdebat og en trafikblokade foran Nicaraguas højesteret (foto). Læs mere nedenfor og på Nanna Kirstine Hansens kampagnedagbog hos MAK.
Læs mere »
To seje nicaraguanske blogs

Faldt over to lidt sjove Nicaragua-blogs: Tjek guerilla-videografien hos E.V.I.L. (ejército videasta latinoamericano) og flotte billedserier og politiske postkort hos Bildlager, en schweitzisk fotograf og designer der har boet 3 år i Nicaragua. Jeg faldt især for hendes taxaserie, men der er meget mere at hente.
En samtale om abort
Kvindebevægelsen i Nicaragua sætter i næste uge gang i en kampagne for mødres liv i forbindelse med graviditet. Det får mig til at tænke på en samtale, jeg havde i oktober 2006 med tre nicaraguanske bønder om det dengang kommende forbud mod terapeutisk abort, det vil sige abort for at redde moderens liv.
(NB: Billedet er et modelfoto).
Fra Jernbanegade til Muy Muy
Don Pilar viser stolt sit nyeste projekt frem – en fælles kvægfold for kooperativet. Pilar (billedet) er formand for et kooperativ i Muy Muy, som jeg arbejder sammen med i forbindelse med Mellemamerika Komiteen.
Den nye græsgang skal flerdoble effektiviteten af kooperativets kvægforretninger. Pilars kooperativ har købt græsgangen med støtte fra Jernbanegadefonden i Roskilde.
Støt kampen for kvinders liv i Nicaragua
Nicaraguanske kvindegrupper siger nej til den “tavse epidemi”. Sammen med læger, menneskerettighedsgrupper og universiteter mobiliserer de i maj til kamp mod moderdødelighed. Den danske kunstner Jens Galschiøts provokerende skulptur ”I Guds Navn” bliver hjørnestenen i kampagnen.De kæmper for de mange gravide kvinder, der hvert år dør på grund af ligegyldighed, dårlig lægebehandling – og på grund af landets totale forbud mod abort. 49 gravide kvinders liv bringes i fare hver eneste dag i Nicaragua, fordi abortforbuddet truer læger med otte års fængsel, hvis de for at redde moderens liv skader fosteret.
Mellemamerika Komiteen samler ind for at støtte kvindernes kamp for deres ret til livet.
Du kan støtte på giro 1 341 200, mærk ”abortkamp”.
Læs mere hos Mellemamerika Komiteen.
Første maj med Daniel og Kamelerne
Aldrig har der været så mange til 1. maj i Managua – og så endda med ægte røde faglige faner. Vi stødte til det sandinistiske LO FNTs demo efter vores sædvanlige “danske” morgenmad med hveder og sange fra arbejdersangbogen. Og gik derfra, så snart Daniel begyndte at tale (det vil jeg prøve at skrive om andetsteds)…

















